Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Fondsbørsmeddelelse nr. 06/2009 19. juni 2009 Anders H. Larsen, direkte tlf. 55 36 52 50 E-mail: ahl@vorbank.dk I henhold til bankpakke 2 har Vordingborg Bank indgået aftale med staten om hybrid kernekapital I kvartalsrapporten for 1. kvartal 2009 fremgår det, at banken som led i sin langsigtede strategi om altid at være blandt de mest solide banker i Danmark, havde søgt om hybrid kernekapital i henhold til bankpakke 2. Vordingborg Bank har den 19. juni 2009 indgået aftale med staten om tilførsel af supplerende kapital i form af hybrid kernekapital på kr. 32.000.000. Med indgåelse af aftalen er Vordingborg Banks kapitalgrundlag blevet yderligere styrket. Optagelsen af hybrid kernekapital medfører, at Vordingborg Banks kernekapitalprocent som følge af indskuddet øges fra 11,7 procent til 14,7 procent, medens solvensprocenten øges fra 18,1 procent til 21,2 procent. Aftalen indebærer, at Vordingborg Bank den 25. juni 2009 udsteder kapitalbeviser til staten for DKK 32.000.000 med en nominel rente på 8,997608 procent p.a. svarende til en effektiv rente på 9,2 procent p.a. Det individuelle rentetillæg, som er afhængig af statens kreditvurdering af banken, er fastsat til 0,00 procent. Med venlig hilsen VORDINGBORG BANK Ole Kühnel Bankdirektør
Vordingborg Bank har indgået aftale med staten om hybrid kernekapital
| Source: Vordingborg Bank A/S