Fondsbørsmeddelelse, Dantruck A/S nr. 70


KØBENHAVNS FONDSBØRS A/S
Nicolaj Plads 6
1007 København K



Uldum, den 17. juli 2009
Fondsbørsmeddelelse, DanTruck A/S nr. 70/2009 

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i
DanTruck A/S
CVR-nr. 50 38 40 12
fredag den 14. august 2009 kl. 13:00


På selskabets adresse, Uldum Hedevej 8, 7171 Uldum

med følgende dagsorden:

1.	Valg af dirigent

2.	Bemyndigelse til bestyrelsen til at udstede konvertible lån

3.	Eventuelt

Ad 2) Bemyndigelse til bestyrelsen til at udstede konvertible lån

Med henblik på at styrke selskabets kapitalgrundlag i forlængelse af
fondsbørsmeddelelse nr. 68/2009 af 8. juni 2009 foreslår bestyrelsen, at
generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at udstede konvertible lån samt
til at foretage den dertilhørende kapitalforhøjelse. Den foreslåede
bemyndigelse har følgende ordlyd, der foreslås indsat i vedtægterne som ny §
5f: 

"Bestyrelsen er i perioden indtil den 31. august 2009 bemyndiget til at optage
lån med en samlet ho-vedstol på op til DKK 15.000.000, dog maksimalt 222.186
aktier til markedskurs, således at lånet samlet ved konvertering ikke kan
udgøre mere end 9,99% af den samlede aktiekapital svarende til 222.186 nye
aktier a 15,75 svarende til nominelt DKK 3.499.429, mod udstedelse af
gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til aktier
i selskabet (”konvertible gældsbreve”). Markedskurs fastlægges som
markedskursen på dagen før, at indkaldelsen til ekstraordinær generalforsamling
offentliggøres via Fondsbørsen. Der gælder en mindstetegning per investor på
DKK 100.000, medmindre bestyrelsen beslutter at udstede konvertible gældsbreve
på lavere beløb til udvalgte långivere. I tilfælde af overtegning er
bestyrelsen bemyndiget til frit at vælge blandt de indkomne tilbud. I perioden
indtil 30. juni 2012 er bestyrelsen bemyndiget til at træffe beslutning om den
til de konvertible gældsbreve hørende kapitalforhøjelse. De konvertible
gældsbreve udstedes mod kontant indbetaling. De nærmere lånevilkår er angivet i
vedtægternes bilag 5f, herunder rentesats og ombytningskurs, idet
ombytningskursen som minimum skal svare til markedskursen på
udstedelsestidspunktet for gældsbrevene. Optagelsen af lån og udstedelsen af de
konvertible gældsbreve kan ske til professionelle investorer efter bestyrelsens
nærmere bestemmelse. Udstedelsen af konvertible gældsbreve sker således uden
fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Nye aktier udstedt på baggrund
af de konvertible gældsbreve skal være omsætningspapirer, skal registreres i
Værdipapircentralen og skal lyde på ihændehaver og kan noteres i selskabets
aktiebog. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed.
De nye aktier skal i øvrigt have samme rettigheder som de eksisterende aktier." 

Det fuldstændige forslag til behandling på den ekstraordinære generalforsamling
vil sammen med senest godkendte årsrapport, bestyrelsens beretning i henhold
til aktieselskabslovens § 29, stk. 2, nr. 2, revisors erklæring om denne
beretning i henhold til aktieselskabslovens § 29, stk. 2, nr. 3 og bestyrelsens
redegørelse i henhold til aktieselskabslovens § 33a være fremlagt til eftersyn
for aktionærerne på selskabets adresse Uldum Hedevej 8, 7171 Uldum fra og med
6. august 2009 og vil samme dato blive tilstilet de aktionærer, der har anmodet
herom. 
 
Særlige vedtagelseskrav

Til vedtagelse af det under pkt. 2 nævnte forslag kræves, jf. vedtægternes § 10
og aktieselskabslovens regler, at mindst 2/3 af aktiekapitalen er repræsenteret
på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af såvel de
afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræ-senterede
stemmeberettigede aktiekapital. Er såvel 2/3 af de afgivne stemmer som den
repræsenterede aktiekapital for beslutningen, men er der ikke på
generalforsamlingen repræsenteret den nødvendige aktiekapital, skal bestyrelsen
snarest indkalde ny generalforsamling, hvor beslutningen anses for vedtaget,
såfremt 2/3 af såvel de afgivne stemmer som den repræsenterede aktiekapital er
for forslaget uden hensyn til størrelsen af den repræsenterede aktiekapital. 

Aktiekapitalens størrelse, stemmeret og kontoførende pengeinstitut

Selskabets aktiekapital udgør DKK 34.994.405,25 fordelt på aktier a DKK 15,75.
Hver aktie på nominelt DKK 15,75 giver én stemme på generalforsamlingen. 

Selskabet har udpeget Nordea som kontoførende pengeinstitut. Selskabets
aktionærer kan herigennem udøve deres finansielle rettigheder. 

Fuldmagt og adgangskort

Stemmeret på generalforsamlingen kan udøves ved fremmøde (eventuelt i følgeskab
med en rådgiver) eller i henhold til skriftlig fuldmagt, der kun kan meddeles
for en enkelt generalforsamling. Såfremt en aktionær ønsker at afgive fuldmagt
og ikke indløser adgangskort, beder bestyrelsen om at modtage fuldmagt til at
afgive de stemmer, der er knyttet til aktionærens aktier. Såfremt De som
aktionær er indforstået hermed, fremsender selskabet en fuldmagt til Dem ved
henvendelse til selskabet på ne-denstående adresse. Fuldmagten bedes venligst
returneret i underskrevet og dateret stand, således at den er selskabet i hænde
senest mandag den 10. august 2009. 

Adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles hos selskabet på adressen
Uldum Hedevej 8, 7171 Uldum (tlf. 76 900 900, fax 76 900 910) senest mandag den
10. august 2009. 

Uldum, den 17. juli 2009
DanTruck A/S

På bestyrelsens vegne
Arne Pedersen, bestyrelsesformand

Attachments

fondsbrsmeddelelse dantruck nr. 70.pdf