for 1. halvår 2009


SPARBANKs resultat før skat blev 67,8 mio. kr. mod 98,7 mio. kr. i 1. halvår
2008. Resultatet forrenter egenkapitalen med 10,0 %. I resultatet indgår
udgifter på 53,1 mio. kr. til Det Private Beredskab. 

Resultatet før nedskrivninger, kursreguleringer og udgifter til Det Private
Beredskab er steget med 62,4 mio. kr., og udgør 178,3 mio. kr. 

Basisindtjeningen før nedskrivninger er steget 7,6 mio. kr. og udgør 140,4 mio.
kr. 

SPARBANK har en solvens, der ligger over lovens minimumskrav på 8 %.
Solvensprocenten er 11,0 pr. 30.06.2009. Banken har søgt om deltagelse i
Bankpakke II. Ved tilførsel af hybrid kernekapital på ca. 480 mio. kr.
forventes kernekapital- og solvensprocenten at stige til henholdsvis 12 og 14. 

Forhandlingerne med Staten er nu så fremskredne, at lånet forventes endeligt på
plads i løbet af en måned. En endelig godkendelse forudsætter dog
generalforsamlingens vedtagelse af en ændring af bankens vedtægter, hvorfor der
skal afholdes ekstraordinær generalforsamling. 

Banken forventer - som udmeldt i forbindelse med offentliggørelsen af
årsrapporten 2008 - for hele 2009 en mindre fremgang i basisindtjeningen før
nedskrivninger.

Attachments

halvarsrapport 1. halvar 2009.pdf