Endelig gennemførelse af restruktureringen


Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 19.
august 2009 


Endelig gennemførelse af restruktureringen af Property Bonds VIII (Sverige II)
A/S - herunder endelig gennemførelse af tilbuddet til obligationsejerne om at
erhverve aktier i selskabet 


Den restrukturering af Property Bonds VIII (Sverige II) A/S (Udsteder)
(tidligere Landic Property Bonds VIII (Sverige II) A/S), der er beskrevet i
fondsbørsmeddelelse nr. 31, offentliggjort den 23. marts 2009, og
fondsbørsmeddelelse nr. 36, offentliggjort den 7. april 2009, er i dag blevet
endelig gennemført. 

Samtlige betingelser for gennemførelsen af tilbuddet til obligationsejerne om
at erhverve aktier i Udsteder (som beskrevet i den aktienota, der var vedhæftet
fondsbørsmeddelelse nr. 51 af 17. juli 2009) er således opfyldt, og
overdragelsen af aktier til obligationsejerne i Udsteder er derfor ligeledes
blevet endelig gennemført i dag. 

Restruktureringens gennemførelse medfører, at de ændringer til
obligationsprospektet, der er beskrevet i fondsbørsmeddelelse nr. 31,
offentliggjort den 23. marts 2009, og fondsbørsmeddelelse nr. 36,
offentliggjort den 7. april 2009, og som nu er godkendt af Udsteder, er
gældende. De pågældende ændringer er tillige beskrevet i fondsbørsmeddelelse
nr. 33, offentliggjort den 31. marts 2009, og fondsbørsmeddelelse nr. 40,
offentliggjort den 29. april 2009. De nævnte fondsbørsmeddelelser vedlægges
denne meddelelse. Herudover vedhæftes oversigt over obligationsejernes
pantebreve. 


Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Klaus T. W. Lund på
telefon 3378 4000. 

Attachments

fbm_54_dk.pdf