Investeringsforeningen EgnsINVEST - Fusion af afdelingerne EgnsINVEST Europa og EgnsINVEST Tyskland


I meddelelse af 10. juli 2009 fremgik det, at bestyrelsen i                     
Investeringsforeningen EgnsINVEST havde besluttet at indstille til beslutning om
fusion af afdelingerne EgnsINVEST Europa og EgnsINVEST Tyskland på en           
ekstraordinær generalforsamling den 10. september 2009. Det fremgik endvidere af
meddelelsen, at bestyrelsen indstillede, at EgnsINVEST Tyskland som den         
fortsættende afdeling skulle ændre navn og investeringspolitik, således at      
afdelingen fik samme navn og investeringspolitik som den ophørende afdeling.    

Af hensyn til risikoen for forveksling af den ophørende afdeling og den         
fortsættende afdeling, er det blevet besluttet at ændre navn på den fortsættende
afdeling fra EgnsINVEST Tyskland til EgnsINVEST Europa, Fokus. Ændringen        
medfører at det også er nødvendigt at ændre datoen for den ekstraordinære       
generalforsamling.                                                              

På baggrund af den nævnte beslutning indstiller bestyrelsen for                 
Investeringsforeningen EgnsINVEST følgende til vedtagelse på en ekstraordinær   
generalforsamling den 29. september 2009:                                       

- Fusion af afdelingerne EgnsINVEST Europa og EgnsINVEST Tyskland med
  sidstnævnte som fortsættende afdeling. 

- Ændring af navn og investeringspolitik i EgnsINVEST Tyskland, således at 
  afdelingen fremover har følgende navn og investeringspolitik: 

  ”EgnsINVEST Europa, Fokus 

  Afdelingens midler placeres i europæiske aktier. 

  Afdelingen er udbyttebetalende og bevisudstedende. 

  Afdelingen opfylder de i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3-5 anførte 
  krav til aktivmassen.” 


Såfremt den tilstrækkelige formue ikke er repræsenteret på den ekstraordinære   
generalforsamling, vil fusionsforslaget blive genfremsat på en ekstraordinær    
generalforsamling den 27. oktober 2009, hvor fusionen kan vedtages med 2/3 af de
afgivne stemmer uanset fremmøde.                                                

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på tlf.: 76 25 01 46.          



Med venlig hilsen                                                               
EgnsINVEST Investeringsforvaltningsselskab A/S                                  


Jacob Snedker                                                                   
Direktør

Attachments

fusion_europa-tyskland_260809.pdf