Ny hovedsponsor til de danske mestre fra KIF Kolding


Ny hovedsponsor til de danske mestre fra KIF Kolding 

De forsvarende danske mestre i herrehåndbold fra KIF Kolding har fået ny
hovedsponsor til den kommende sæson. Ny og ny er måske så meget sagt for det er
en absolut velkendt samarbejdspartner for KIF, der har accepteret konditionerne
for at kunne kalde sig hovedsponsor for det mest vindende herrehold i dansk
håndbold. 

Det er den tidligere hovedsponsor for klubbens damehold Frøs Herreds
Sparekasse, der til den kommende sæson vil sprede kendskabet endnu mere til den
smukke isfugl som kendertegner den solide Sparekasse med hovedsæde i Rødding,
og med afdelinger i blandt andet Kolding og Vejen. 

KIF Håndbolds direktør, Jens Boesen, siger: 
”Det er fantastisk at få en lokal samarbejdspartner som hovedsponsor og vi ser
det som et kæmpe skulderklap at en partner vi har haft i 8 år har indgået en
aftale om hovedsponsoratet for vores herrer. Vi må have leveret varen til Frøs
gennem samarbejdet med damerne og ser det som et kvalitets stempel at kunne
fortsætte arbejdet med Kurt Jensen og hans stab.” 

Frøs Herreds Sparekasses direktør, Kurt Jensen, siger:
”Vi har et stort indlånsoverskud og er derfor på jagt efter endnu flere
attraktive kunder. Her ser vi hovedsponsoraftalen med KIF Håndbold som et
vigtigt element i vores markedsføring. Ved at markere os endnu kraftigere i
selskab med danmarksmestrene kan vi formentlig tiltrække flere kunder, så
pengene kommer ud at arbejde til gavn for hele lokalområdet.” 

Ingen af parterne ønsker ikke at offentliggøre beløbet, som dækker både den
danske liga og hjemmekampe i Champions League. Det kan dog siges, at Frøs giver
plads til andre eksponeringspartnere på tøjet ligesom en anden sponsor har
mulighed for at købe udekampene i Champions League. Aftalen gælder i første
omgang for et år. 

Frøs fortsætter sideløbende i den hovedsponsorgruppe, der er omkring KIF Vejen
med pt. 4 sponsorer men forhåbentlig i løbet af den kommende tid med 6
sponsorer forankret i Vejen området.

Attachments

hovedsponsorat til kif kolding.pdf