Halvårsmeddelelse 1. halvår 2009 - ei invest properties - Berlin I GmbH & Co. KG


•	Stigende lejeindtægter
•	Faldende finansieringsudgifter
•	Stigende udlejningsprocent
•	Resultatforventninger til året fastholdes
•	Budgetmål fra prospekt indfriet for 2009

Resumé: 
Lejeindtægterne er steget med 4,8% i forhold til samme tidspunkt sidste år.
Tomgangen er reduceret til 3,74%. Der er investeret i forbedringer af
ejendomsporteføljen med henblik på yderligere at reducere tomgangen. Resultatet
før finansielle poster udgør TEUR 3.943. Resultatet før skat for 1. halvår 2009
udgør et overskud på TEUR 381, mod et underskud på TEUR 668 i første halvår
2008, hvilket er en forbedring af resultatet med TEUR 1.049 i forhold til
første halvår 2008. Forbedringen kan henføres til øgede lejeindtægter samt
lavere finansielle omkostninger. 

Ejendomsporteføljen er værdiansat uændret til EUR 180 mio. Egenkapitalen pr.
30. juni 2009 udgør EUR 36,4 mio., hvilket er EUR 33,6 mio. mere end angivet i
prospektet. 

Forventningerne til huslejeniveauet for 2009, som beskrevet i børsprospekt af
23. november 2005, er indfriet. Tomgangen er i forhold til 31. december 2008
reduceret fra 4,36 % til 3,74% pr. 30. juni 2009. 

Af forsigtighedsmæssige årsager forventes der et driftsmæssigt resultat for
hele 2009 på TEUR 500-750 før valutakursreguleringer og før
markedsværdiregulering af ejendomsporteføljen. 

Med venlig hilsen 
ei invest properties - Berlin I GmbH & Co. KG

Yderligere oplysninger:
Kurt Petersen, telefon +45 33 38 74 74

Attachments

nr  9 - halvarsmeddelelse 1 halvar 2009 - ei invest berlin i.pdf halvarsrapport 2009 - ei invest berlin i.pdf