Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2009


Indberettet til NASDAQ OMX Copenhagen den 31. august 2009.


Resume:


Koncernen fik et resultat før skat på tDKK 32.217 mod tDKK 27.133 i
sammenligningsperioden 1. halvår 2008. Det øgede resultat før skat skyldes
hovedsageligt en positiv indtægt fra netto værdireguleringer. 

Nettoomsætningen for det første halvår udgør tDKK 110.694, hvilket er et fald
på 15 % som primært kan tilskrives salg af seks ejendomme i 2008 og fire
ejendomme i 2009. 

Resultat før værdiregulering af investeringsejendomme, gæld, finansielle
instrumenter og skat udgør tDKK 16.480 mod tDKK 21.368 i sammenligningsperioden
1. halvår 2008. Faldet kan primært henføres til faldende omsætning samt øget
omkostninger i forbindelse med rekonstruktion af selskabet. 

Egenkapitalen pr. 30. juni 2009 udgør tDKK -125.534, hvilket er en forbedring
på 14,4 %. 

Investeringsejendommenes værdi pr. 30. juni 2009 udgør tDKK 1.638.417. For 1.
halvår 2009 er der foretaget negative værdireguleringer af
investeringsejendomme med 4 % svarende til tDKK 67.206. 

Endvidere er der foretaget positiv dagsværdiregulering af ejendomsobligationer
og seller note med tDKK 100.674, samt negativ dagsværdiregulering af
finansielle instrumenter med tDKK 17.731. 

Seniorlånet er fortsat i teknisk default, da værdien af selskabets
ejendomsportefølje i henhold til ekstern vurdering indhentet af banksyndikatet
ikke overholder loan-to-value bestemmelsen i seniorlåneaftalen. Som nævnt under
efterfølgende begivenheder nedenfor er der efter 30. juni 2009 modtaget en
waiver vedrørende dette forhold fra banksyndikatet. Som følge heraf vil senior-
og obligationslån igen blive klassificeret som langfristet gæld efter 30. juni
2009. 

Bestyrelsen betragter det opnåede resultat som tilfredsstillende.


Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Klaus T. W. Lund på
telefon +45 3378 4000. 

Attachments

fbm_55_halvar_dk.pdf