Offentliggørelse af Årsrapport 2008/2009 for Travelmarket A/S


NASDAQ OMX First North meddelelse nr. 43, Vejle den 15. september 2009

Travelmarket A/S årsrapport 2008/2009

Koncernens resultat 2008/2009

Koncernens nettoomsætning for regnskabsåret 2008/2009 blev t.kr. 22.976,
hvilket svarer til en 
omsætningsstigning på cirka 5 % i forhold til regnskabsåret 2007/2008. Når man
tager den globale krise og den store afmatning i rejsebranchen i betragtning,
anses omsætningsvæksten som tilfredsstillende. 

Koncernens samlede resultat blev på t.kr. -475 før afskrivninger (EBITDA) mod
t.kr. 2.396 i 2007/2008. Resultatet efter skat blev på t.kr.  -2.028 mod t.kr.
258 i 2007/2008. Årets resultat overføres til næste regnskabsperiode. 

Virksomheden har i perioden brugt betydelige ressourcer på produktudvikling,
hvilket har haft indflydelse på virksomhedens omkostninger i perioden.
Travelmarket har i regnskabsåret sideløbende haft øget fokus på optimering og
effektivisering af driften, hvilket bevirker at den faste omkostningsbase nu er
tilpasset til den forventede fremtidige vækst. 

NASDAQ OMX First North
Travelmarket blev i december 2007 optaget til handel på NASDAQ OMX First North.
I regnskabsåret 2008/2009 udviklede kursen sig fra en kurs på 13,50 kr. per
aktie den 1.7.2008 til 9,20 kr. den 30.6.2009. Faldet skal ses i forhold til
den ugunstige markedsudvikling i rejse- og softwarebranchen og den generelle
afmatning på aktiemarkederne. Travelmarkets kursudvikling i perioden var dog
bedre end de to index First North All-Share DKK og First North Information
Technology. 

Partnerskaber: I regnskabsåret 2007/2008 indgik Travelmarket en aftale med SAS
som blev aktiveret i april 2008 med bookingsoftware fra Travelmarket på sas.dk.
Denne aftale blev i juni 2009 forlænget og udvidet til at omhandle hele Norden.
Aftalen omkring udvidelsen til sas.no og sas.se har først effekt fra september
2009, og har derfor ikke haft indvirkning på regnskabsåret 2008/2009. 
Travelmarket indgik i regnskabsåret 2008/2009 en salgsagentaftale med den
globale virksomhed Discover the World Marketing. Samarbejdet har resulteret i
blandt andet webproduktionsordrer fra hotelkæden Hyatt, Air New Zealand samt
andre internationale aktører indenfor rejsebranchen. 

Reviderede hovedtal for perioden 1.7.2008 - 30.6.2009				
		             Årets Resultat	         2. halvår
Periodetal (t.kr.)	
                              1.7.08    1.7.07      1.1.09     1.1.08 
                            -30.6.09  -30.6.08    -30.6.09   -30.6.08			
								
Nettoomsætning                22.976    21.884      11.838     11.237
Resultat af primær drif         -475     2.396         355      1.669
Finansielle poster              -227       272        -108        243
Resultat før skat             -2.492       374      -1.543       -382
Resultat efter skat           -2.028       258      -1.315       -309
								
Aktiver i alt                 18.591    21.756      18.591     21.756
Egenkapital                   13.625    16.371      13.625     16.371
								

Pengestrømsopgørelse								
Driftens pengestrømme           -907     2.453         769      1.637
Investeringernes pengestrømme  1.272    -6.132         -71     -5.377
Finansieringens pengestrømme      17    11.062        -976       -622
Årets samlede pengestrømme    -2.162     7.383        -208     -4.362
								
Likvide beholdninger primo     8.777     1.394       6.823     13.138
Likvide beholdninger ultimo    6.615     8.777       6.615      8.777
								

Egenkapitalforklaring								
Egenkapital primo             16.371     4.276      15.643     16.664
Periodens resultat            -2.028       258      -1.315       -309
Kapitaludvidels                    0    12.836           0          0
Udloddet udbytte                   0    -1.000           0          0
Kursreguleringer                 148         0         163         16
Køb af egne aktier              -866         0        -866          0
Egenkapital ultimo            13.625    16.371      13.625     16.371
								

Aktierelaterede nøgletal per 30.6.2009					

			
Udestående aktier          2.750.000 2.750.000   2.750.000  2.750.000 
Nettofortjeneste          -2.027.520   258.435  -1.315.000   -309.000 
Nettofortjeneste per aktie     -0,74      0,09       -0,48      -0,11 



Forventninger til regnskabsåret 2009/2010:

Den generelle økonomiske afmatning har påvirket rejsebranchen og dermed også
markedsvilkårene for Travelmarket negativt. Travelmarket forventer et fortsat
udfordrende 1. halvår 2009/2010 (juli-december 2009), med en generelt afdæmpet
efterspørgsel af virksomhedens produkter og ydelser. Der vil fortsat, i
2009/2010 blive investeret betydelige ressourcer i ny teknologi, og herudover
lanceres i perioden nye rejsesøgemaskiner som skal anvendes til fremtidig
vækst, både i eget regi og via potentielle partnere. 
Det forventes, at effekten af tiltagene og nye aftaler vil kunne spores
væsentligt i 2. halvår 2009/2010. 
Travelmarket fastholder påpasseligheden omkring den faste omkostningsbase, og
har fortsat fokus på yderligere optimering og effektivisering af omkostninger
og arbejdsgange. 

På den baggrund forventer Travelmarket for regnskabsåret 2009/2010 og på trods
af de udfordrende markedsvilkår, en omsætningsvækst og en forbedring af
resultatet i forhold til regnskabsåret 2008/2009. 
Travelmarket forventer i 2009/2010 at foretage en ændring i regnskabspraksis
ved at overgå til IFRS (International Financial Reporting Standards), for at
følge de samme standarder som andre danske børsnoterede virksomheder, og dermed
give et bedre sammenligningsgrundlag for investorer ligesom gennemsigtigheden i
regnskaberne vil blive større. 


Øvrige oplysninger
Aktieinformation:
Travelmarket A/S aktier sluttede i 4. kvartal af regnskabetsåret 2008/2009 den
30. juni 2009 i kurs 9,50. 

Aktionærforhold: 
Travelmarket A/S har 2.750.000 stk. aktier fordelt på 119 aktionærer. Følgende
aktionærer har i henhold til Værdipapirlovens § 29 overfor Travelmarket A/S
oplyst at eje mere end 5 % af selskabets aktiekapital. 

Richard Bunck - 70,8 % - svarende til 1.946.859 stk. aktier
Ole Stouby - 23,0 % svarende til 632.500 stk. aktier

Egne aktier:
Travelmarket købte i februar 2009 3 % egne aktier til en aktieoptionsordning
til medarbejderne, som trådte i kraft pr. 1. april 2009. Ordningen omfatter
82.500 stk. aktier, og der er foreløbig tildelt 52.000 stk. aktier i
optionsordningen til medarbejderne 

Insidernes aktiebesiddelser:
Medlemmer af bestyrelsen og direktionen i Travelmarket A/S besidder pr. 31.
marts 2009 direkte og indirekte i alt 637.985 stk. aktier i Travelmarket A/S. 

Certified Adviser og dennes relevante medarbejdere har ingen aktiebesiddelser i
selskabet. 

Ordinær generalforsamling afholdes den 30. september 2009 på Radisson SAS
Scandinavia Hotel, 2300 København S kl. 14:00. 

Årsrapporten fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor fra
den 22. september 2009. 

Kvartalsregnskabet for 1. Kvartal 2009 (1. juli - 30. september) offentliggøres
10. november 2009. 

Yderligere information:
Travelmarket, direktør Ole Stouby, telefon 76 43 30 54 - mobil 40 81 72 47,
ols@travelmarket.com 

Certified Adviser: Dahl-Sørensen & Partners A/S, Amager Torv 9, 1160 København
K, tlf. 33 64 92 00,website: www.dspco.dk 

Om Travelmarket: Travelmarket driver en international internetbaseret
rejsesøgemaskine - www.travelmarket.com med avancerede søgefaciliteter.
Selskabet retter sig mod ferierejsende, der gratis får stillet
rejsesøgemaskiner til rådighed. 
www.businesstravelmarket.dk er en målrettet service til virksomheders
erhvervsrejser. Travelmarket A/S (cvr 25 92 33 24), Nørregade 77, 7100 Vejle er
noteret på First North under TMCOM. Investor materiale forefindes under
www.investor.travelmarket-interactive.dk

Attachments

travelmarket arsrapport 200809.pdf