Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen EgnsINVEST


Den 29. september 2009 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i       
Investeringsforeningen EgnsINVEST.                                              

Bestyrelsens forslag om fusion mellem EgnsINVEST Europa og EgnsINVEST Tyskland  
med sidstnævnte som fortsættende afdeling, samt de vedtægtsændringer forslagene 
indebærer, blev enstemmigt vedtaget.                                            

Ligeledes blev bestyrelsens forslag om ændring af navn og investeringspolitik i 
EgnsINVEST Tyskland, samt de vedtægtsændringer som forslaget indebærer,         
enstemmigt vedtaget. Dette betyder, at afdelingen EgnsINVEST Tyskland skifter   
navn til EgnsINVEST Europa, Fokus og samtidig får et europæisk                  
investeringsunivers.                                                            

Dirigenten konstaterede under henvisning til vedtægternes pkt. 13.7, samt til,  
at mindre end halvdelen af foreningens formue var repræsenteret på              
generalforsamlingen, at det ville være nødvendigt med endnu en                  
generalforsamling. På denne generalforsamling kan de ovennævnte forslag om      
fusioner vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer uanset fremmøde. Ekstraordinær  
generalforsamling vil blive afholdt tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 11.00 hos  
advokatfirmaet Kromann Reumert, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø.              


Med venlig hilsen                                                               
EgnsINVEST Investeringsforvaltningsselskab A/S                                  


Jacob Snedker                                                                   
Direktør

Attachments

forlob_eogf_29092009.pdf