Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen BankInvest II, afdeling Kreditobligationer


Ovennævnte afdeling har afholdt ekstraordinær generalforsamling onsdag den 7.
oktober 2009. 

Forslag fremsat af bestyrelsen

Bestyrelsen havde fremsat forslag om ændring af afdelingens navn fra afdeling
”Kreditobligationer” til afdeling ”Virksomhedsobligationer - variabelt udbytte”
samt om ændring af afdelingens investeringsstrategi. 

Endvidere havde bestyrelsen fremsat forslag om konsekvensrettelser som følge af
navneændringen. 

Forslaget blev enstemmigt vedtaget med alle de tilstedeværende stemmer og med
den fornødne majoritet på to tredjedele af de afgivne stemmer. Da der ikke på
generalforsamlingen var repræsenteret mindst halvdelen af afdelingens samlede
formue, vil forslaget blive genfremsat til endelig vedtagelse på en
ekstraordinær generalforsamling den 2. november 2009. 

Med venlig hilsen
BI Management A/S


Christina Larsen
Direktør