ProtektorINVEST A/S


Ekstraordinær generalforsamling i ProtektorINVEST A/S
afholdes torsdag den 22. oktober 2009 kl. 10.00, på adressen Vitus Berings
Plads 5, 8700 Horsens 

Dagsorden:

1.	Forslag fra bestyrelsen 
Bestyrelsen foreslår følgende vedtægtsændringer i selskabet:
  
I pkt. 1 foreslås selskabets navn ændret fra ”ProtektorINVEST A/S” til
”European Wind Investment A/S”. 

I pkt.  3 foreslås Selskabets formål ændret til ”Selskabets formål er for egne
og/eller lånte midler at skabe en langsigtet kapitaltilvækst via investering i
og drift af vindmøller, andre energi- og klimaaktiviteter og virksomhed, som
efter bestyrelsens skøn er beslægtet hermed samt i relation hertil
porteføljeinvestering i børsnoterede værdipapirer, finansielle instrumenter og
likvide midler herunder valuta”. 

I pkt. 4.1 foreslås aktiekapitalen nedsat fra ”64.500.000 DKK” til ”58.200.000
DKK” til dækning af underskud. 

I pkt. 4.1 foreslås stykstørrelsen ændret fra”100.000 DKK” til ”100 DKK”. 

I pkt. 5.4 foreslås bestyrelsens bemyndigelse ændret til ”Bestyrelsen er
bemyndiget til i tiden indtil 30. juni 2010 ad en eller flere gange at forhøje
selskabets aktiekapital kontant med nominelt DKK 235.000.000. Aktierne, der
skal være omsætningspapirer, udstedes til ihændehaver og skal være ligestillet
med den bestående aktiekapital. Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de i
forbindelse med kapitaludvidelsen nødvendige vedtægtsændringer. Bestyrelsen er
bemyndiget til helt eller delvist at fravige den forholdsmæssige fortegningsret
for bestående aktionærer i aktieselskabsloven § 30, stk. 1, såfremt
aktietegningen sker til markedskurs”. 

I pkt. 5.5 foreslås ændret fra ”2 gange” til ”4 gange”.

I pkt. 9.2 foreslås ændret fra ”100.000 DKK” til ”100 DKK”.

I pkt. 9.4 foreslås stemmeretsbegrænsningen fjernet.

I pkt. 10.1 forslås ændret fra ”højst 6 medlemmer” til ”højst 7 medlemmer”. 

I pkt. 12 foreslås tegningsreglen ændret fra ”Selskabet tegnes af bestyrelsens
formand eller næstformand i forening med en direktør eller af tre
bestyrelsesmedlemmer i forening” til ”Selskabet tegnes af den samlede
bestyrelse, eller af bestyrelsens formand i forening med et andet
bestyrelsesmedlem eller bestyrelsens formand i forening med en direktør”. 

2.	Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslår at:

Knud Steen Larsen
Jens Christian Sørensen

vælges til bestyrelsen

3.	Bestyrelsen foreslås bemyndiget til at anmelde beslutninger truffet af
generalforsamlingen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt til at foretage
sådanne ændringer eller korrektioner i det anmeldte, som Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen måtte kræve for registrering af beslutningerne. 

4.	Eventuelt


Adgangskort rekvireres senest 5 dage før generalforsamlingen hos EgnsINVEST
Management A/S mod forevisning af fornøden dokumentation for aktieandel i
ProtektorINVEST A/S. 
	

Horsens, den 14. oktober 2009, 
Bestyrelsen i ProtektorINVEST A/S

Certified Adviser er Advizer.  

Kontakt vedr. ovenstående kan rettes til: 

Bestyrelsesformand i ProtektorINVEST A/S: 
Torben Vilsgaard - 29 26 00 00

Direktør i ProtektorINVEST A/S:	
Thorkild Steen Sørensen - 76 25 01 46  

eller  

Advizer  
Morten Kristensen - 70 22 50 33

Attachments

indkaldelse til generalforsamling.pdf