Travelmarket ser internationalt vækstpotentiale i samarbejdet med lufthavne


First North meddelelse nr. 48
Vejle den 16. oktober 2009

Travelmarket ser internationalt vækstpotentiale i samarbejdet med lufthavne

Mange lufthavne ser rejsesøgemaskiner som en service til deres brugere og
samtidig er der gode indtjeningsmuligheder fra brugernes kliks og bestillinger.
Travelmarket har indgået en aftale med den amerikanske virksomhed Innovata, som
leverer tidstabeller og interactive rutekort til en lang række lufthavne rundt
i verden. Her skal flysøgemaskinen fra Travelmarket integreres i Innovatas
produkter og implementeres på lufthavnenes hjemmesider. 
  
Aalborg Lufthavn har netop lanceret rejsesøgemaskiner fra Travelmarket
Den nordjyske lufthavn har i samarbejde med Travelmarket implementeret
rejsesøgemaskiner på aal.dk, så brugerne på hjemmesiden kan finde de billigste
flypriser samt charter- og afbudsrejser. 

Dette sker efter at passagerne fra Aalborg Lufthavn gennem længere tid, har
efterspurgt en bedre mulighed for at få overblik over priser og rejser på
Aalborg Lufthavns hjemmeside. 
 
Rikke Mølgaard, Marketing- og kommunikationschef, Aalborg Lufthavn udtaler:

”Vi havde et ønske om at give vores mange brugere af hjemmesiden et hurtigt
overblik over priser og destinationer, hvorfor vi begyndte at undersøge de
forskellige søgetjenester, der var på markedet. Udfordringen lå i at finde en
samarbejdspartner, som kunne levere høj service til brugerne, men også et fuldt
integrerbart system der kunne passe ind i vores allerede eksisterende design på
hjemmesiden. Det har vi nu fået implementeret i samarbejdet med Travelmarket.” 

Hos Travelmarket ser direktør Ole Stouby store muligheder i flysøgemaskiner
integreret på lufthavnenes websider. 

”Vi er glade for, at nu også Aalborg Lufthavn valgte Travelmarket som
samarbejdspartner med vores rejsesøgemaskiner. Billund Lufthavn var den første
danske lufthavn, der lancerede vores flysøgemaskine på sin webside og senest
har vi også indgået aftale med Oslo Lufthavn.” - siger adm. direktør i
Travelmarket Ole Stouby. 

Det forventes, at aftalen med Innovata vil bidrage positivt til årets omsætning
og resultat. Aftalen giver dog ikke anledning til en justering af
forventningerne til årets samlede resultat. 

Yderligere information:

Ole Stouby, adm. direktør, Travelmarket - telefon 4081 7247 -
ols@travelmarket.com 

Certified Adviser
Dahl-Sørensen & Partners A/S, Amager Torv 9, 1160 København K, tlf. 3364 9200,
website: www.dspco.dk

Om Travelmarket:
Travelmarket driver en international internetbaseret rejsesøgemaskine -
www.travelmarket.com med avancerede søgefaciliteter. Selskabet retter sig mod
feriegæster og forretningsrejsende,der får stillet markedets bedste søgning på
flybilletter,hotel, billeje, pakkerejser,afbudsrejser og meget andet til
rådighed via www.travelmarket.dk. Travelmarket driver desuden et webbureau, der
producerer booking software og websider til rejsebranchens aktører. 

Travelmarket A/S (cvr-nr: 25 92 33 24), Nørregade 77, 7100 Vejle er noteret på
NASDAQ OMX First North under TMCOM. Investor materiale forefindes under
www.investor.travelmarket-interactive.dk