Aarhus Lokalbank forbereder optagelse af statslig hybrid kernekapital.


Aarhus Lokalbank har i dag afholdt møde med Økonomi- & Erhvervsministeriet om
optagelse af hybrid kernekapital i henhold til lov om statsligt kapitalindskud
i kreditinstitutter - også kaldet Bankpakke II. På mødet blev vilkårene for en
eventuel aftale drøftet. 

Størrelsen af det forventede statslige kapitalindskud andrager ca. 174 mio.
kr., hvilket vil løfte bankens kernekapital til 12 % og bankens solvens til
godt og vel 20 %. 

Banken forventer i nærmeste fremtid at indkalde til ekstraordinær
generalforsamling, for vedtagelse af de nødvendige ændringer i bankens
vedtægter, set i relation til ovennævnte kapitalindskud. 

Låneoptagelsen forventes gennemført primo december 2009.

Attachments

meddelelse nr. 18-2009.pdf