Den 6. november 2009 afholdtes bestyrelsesmøde i Aqualife A/S, CVR nr. 26 05 86 51, på selskabets adresse. I henhold til bemyndigelse til bestyrelsen fra generalforsamlingen i vedtægternes punkt 5.8 fremsatte bestyrelsen forslag om forhøjelse af aktiekapitalen med nominelt kr. 21.097.047 fra nominelt kr. 2.428.444 til nominelt kr. 23.525.491 til kurs 2,37. Forhøjelsen sker ved apportindskud af nominelt 188.562 anparter i Aqualife Solutions ApS, CVR-nr. 26 71 18 86, til en værdi af kr. 50.000.000. Under henvisning til aktieselskabslovens § 29, stk. 2, nr. 2 og 3, og aktieselskabsloven §6, stk. 3, blev fremlagt beretning fra bestyrelsen af 19. oktober 2009 samt revisors redegørelse af 19. oktober 2009 fra Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Det blev besluttet at gennemføre apportindskud snarest muligt. Med venlig hilsen Aqualife A/S