TDC fusionerer med NTC


TDC fusionerer med NTC


Bestyrelsen i TDC A/S (TDC) har i dag underskrevet en fusionsplan med Nordic
Telephone Company ApS (NTC). Fusionen vil blive gennemført snarest muligt, med
TDC som det fortsættende selskab. Fusionen vil være skattefri, og har således
ingen skattemæssige konsekvenser for de to involverede selskaber. Fusionen vil
have regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2009. Baggrunden for fusionen er et
ønske om at forenkle koncernstrukturen samt at optimere TDC's kapitalstruktur.
Fusionen forventes vedtaget af bestyrelsen i TDC inden årets udgang. 

NTC er et 100% ejet datterselskab af Nordic Telephone Company Holding ApS. Ved
fusionen modtager Nordic Telephone Company Holding ApS de aktier i TDC som
forud for fusionen ejes af NTC, dvs. nominelt DKK 871.849.550 (174.369.910
aktier á DKK 5). NTC har ingen andre væsentlige aktiver eller forpligtelser end
beholdningen af TDC-aktier, og fusionen medfører således ikke en ændring i
NTC-koncernens ejerandel i TDC. 

I overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) er
det værdierne fra det overtagende selskab (NTC) som udgør basis for
regn¬skabs¬aflæggelsen i det fusionerede selskab efter fusionens gennemførelse.
Visse værdier i NTCs regnskaber afviger væsentligt fra værdierne i TDCs
hidtidige regn¬skaber, idet NTC i forbindelse med overtagelsen af TDC i
overensstemmelse med IFRS foretog en allokering af den samlede købspris for
aktierne i TDC på de under¬liggende aktiver og forpligtelser. 

Nedenfor er anført hovedtal for 2008 og 1.-3. kvartal 2009 for TDC koncernen
før og efter fusionen.(Se vedhæftet fil) 

Som det fremgår vil resultatet være lavere efter fusionen. Dette skyldes
primært yderligere afskrivninger mv., hovedsageligt som følge af amortisering
af kunderelaterede aktiver (kunderelationer). TDC's pengestrømme vil ikke blive
påvirket af de øgede afskrivninger. 
 
Når fusionen er gennemført forventer TDC, at omsætningen for 2009 vil ligge på
niveau med omsætningen for 2008 (DKK 35.609m). Når fusionen er gennemført
forventer TDC endvidere at årets resultat fra fortsættende aktiviteter
eksklusive særlige poster vil ligge på niveau med 2008 (DKK 3.737m). 

Den 6. november 2009 meddelte TDC at salget af TDC's 64,6% aktiebeholdning i
Invitel skønnes at resultere i en gevinst efter skat på ca. DKK 130 mio., som
forventes indregnet i resultatopgørelsen under særlige poster vedrørende
ophørte aktiviteter i 4. kvartal 2009. Når fusionen er gennemført skønnes
salget at resultere i et tab efter skat på ca. DKK 120 mio. 

Den 25. november 2009 meddelte TDC at der var indgået en betinget aftale om at
lægge sig schweiziske datterselskab Sunrise Communications SA sammen med Orange
Communications SA, et datterselskab under France Telecom S.A. Som følge af
transaktionen vil TDC ved transaktionens gennemførelse modtage en betaling på
EUR 1,5 mia. fra France Telecom og opnå en ejerandel på 25% af det sammenlagte
selskab. Når fusionen er gennemført skønnes transaktionen at resultere i en
gevinst efter skat i det fusionerede selskab på ca. DKK 3,5 mia., som forventes
indregnet i 1. halvdel af 2010 når transaktionen er gennemført.

Attachments

release 17-2009 tdc fusionerer med ntc-dk.pdf