Investeringsforeningen EgnsINVEST - fusion af afdelingerne EgnsINVEST Europa og EgnsINVEST Tyskland


Finanstilsynet har givet endelig tilladelse til fusion af EgnsINVEST Europa og
EgnsINVEST Tyskland med sidstnævnte som fortsættende afdeling. Samtidig med
fusionen vil EgnsINVEST Tyskland skifte navn til EgnsINVEST Europa, Fokus, som
herefter vil fortsætte med et europæisk investeringsunivers. 

Fusionen mellem de ovenstående afdelinger blev besluttet på en ekstraordinær
generalforsamling i Investeringsforeningen EgnsINVEST den 27. oktober 2009. 

Sidste handelsdag i EgnsINVEST Europa bliver fredag den 11. december 2009.
Ombytningen af andele i den ophørende afdeling vil ske onsdag den 16. december
2009 på baggrund af lukkekursen den 11. december 2009. 

Investeringsforeningen EgnsINVEST vil offentliggøre opdaterede samleprospekter
den 11. december 2009. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på tlf.: 76 25 01 46.


Med venlig hilsen
EgnsINVEST Investeringsforvaltningsselskab A/S

Jacob Snedker
Direktør

Attachments

fusion_021209.pdf