Opfyldelse af solvenskrav ved optagelse af hybrid kernekapital


Opfyldelse af solvenskrav ved optagelse af hybrid kernekapital.


Med valør 7. december 2009 har Morsø Bank, med Nykredit som arrangør, indgået
aftale om udstedelse af kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital efter §
132 i lov om finansiel virksomhed. 

Kapitalbeviserne udgør nominelt kr. 43,5 mio.kr., afregnet til kurs pari.

Kapitalbeviserne er med fast rente på 11,04 pct. p.a., kvartårlig termin.

Lånet ydes med uendelig løbetid og er uopsigeligt fra långivers side i hele
lånets løbetid. 

Morsø Bank kan, under forudsætning af Finanstilsynets tilladelse, førtidsindfri
lånet samlet og ikke delvist til kurs 100, indtil den 7. december 2014.
Herefter kan lånet under samme forudsætninger førtidsindfries til kurs 110. 


Samtidig med udstedelse af ovennævnte kapitalbeviser i form af hybrid
kernekapital, nedbringes ansvarlig lånekapital, oprindelig stor kr. 90 mio.kr.,
hjemtaget i november 2008, med kr. 36,8 mio. til ny hovedstol på 53,2 mio.kr.. 

Lånet fortsætter på i øvrigt uændrede vilkår og med fortsat status af ansvarlig
lånekapital efter § 136 i lov om finansiel virksomhed. 


Finanstilsynets tilladelse til transaktionen foreligger.


Efter gennemførelse af ovennævnte transaktioner pr. 7. december 2009, kan Morsø
Banks solvens opgøres til 10,7 og banken opfylder således igen § 124 i lov om
finansiel virksomhed, jf. i øvrigt fondsbørsmeddelelse nr. 14 - 2009 af 26.
november 2009. 



For yderligere information, kontakt venligst

Bankdirektør Torben Sørensen, direkte telefon 96 15 25 10





Med venlig hilsen

Morsø Bank

Hans H. Pedersen      Torben Sørensen
Bestyrelsesformand    Bankdirektør

Attachments

fondsbrsmeddelelse 16 2009.pdf