KIF fortsætter samarbejdet med Kempa


KIF Håndbold Elite A/S har forlænget samarbejdet omkring sportsbeklædning med
Kempa, så aftalen nu løber frem til sommeren 2014. Kempa skal som i de 4
foregående sæsoner levere alt beklædning, sko og bolde til både damerne i KIF
Vejen og herrer i KIF Kolding. 

Kempa er som en del af Uhlsport koncernen en af de største indenfor deres
område og det er en stor tilfredsstilles for begge parter at samarbejdet kan
fortsætte. 

”Det er altid rart at kunne fortsætte et samarbejde når begge parter har været
tilfredse med det man har ydet til hinanden. Det er et område af vores
forretning, hvor det er rart at man ikke skal skifte mellem forskellige mærker.
Det gælder både tøj, men endnu mere omkring sko og bolde, siger KIFs direktør
Jens Boesen. 

Kempa's danske repræsentant Torben Petersen siger:
”Det er en kæmpe anerkendelse af vores tøj, sko og bolde at de danske mestre
vil fortsætte samarbejdet med os. Vores samarbejdet med KIF Håndbold er vigtig
i vores arbejde i Danmark og vi er derfor ekstra glade for at KIF Vejen og KIF
Kolding vil repræsentere vores sortiment også i de næste 4 år.” 

Spørgsmål omkring samarbejdet skal stilles til KIF Håndbolds direktør, Jens
Boesen på telefon 76 32 44 30 eller på mobil 20 89 37 00 - og direktør i Kempa
Danmark Torben Petersen på 75 75 75 75 eller 40 50 50 46

Attachments

kempa forlnger i 4 ar.pdf