Omsætning og resultat som tidligere meddelt


Konjunkturudviklingen har sat sit præg på InterMails forretning i det forløbne
regnskabsår. Virksomhedernes brug af markedsrettet kommunikation er faldet, og
postmængderne er generelt blevet reduceret. Begge disse forhold samt svækkelsen
af den svenske krone har bidraget til, at InterMails omsætning er faldet fra
645,7 mio. kr. i 2007/08 til 590,5 mio. kr. i 2008/09. Resultatet af primær
drift (EBIT) blev som ventet -11,8 mio. kr. i 2008/09 mod -5,2 mio. kr. året
forinden. Der er i 2008/09 gennemført omfattende restruktureringer og
besparelser - herunder centralisering af produktionen, intensivering af
salgsindsatsen og en reduktion af antallet af medarbejdere. Sidst i
regnskabsåret er der fastlagt en ny treårig strategi. 



Den økonomiske udvikling
•	Omsætningen i 2008/09 blev som tidligere meddelt på 590,5 mio. kr. mod 645,7
mio. kr. i 2007/08. Faldet i omsætningen kan tilskrives et fald i den
underliggende aktivitet inden for de to divisioner Kommunikation og Konvolut
samt svækkelsen af SEK. 

•	Resultat af primær drift, EBIT, blev i 2008/09 -11,8 mio. kr. mod -5,2 mio.
kr. året før. De gennemførte omkostningsreduktioner har delvis effekt i 2008/09
og har haft en positiv effekt på resultatet, men har ikke kunnet kompensere for
effekten af faldet i omsætningen. 

•	Omkostningerne i forbindelse med den foretagne restrukturering af
virksom-heden har udgjort ca. 16 mio. kr. 

•	Årets resultat før skat blev som forventet i 2008/09 -29,7 mio. kr. mod -21,2
mio. kr. året før. 

•	Omsætning og resultat i 2008/09 er i overensstemmelse med de senest an-givne
forventninger (meddelelse af 25. august 2009). 

•	Egenkapitalen var ved udgangen af regnskabsåret 117,8 mio. kr.

•	Antallet af medarbejdere er i løbet af regnskabsåret reduceret med 102 til
545 ved udgangen af regnskabsåret, svarende til ca 15% af det samlede antal
medarbejdere.

Attachments

intermail final.pdf 01 arsrapport 2008-09 final.pdf