2009


NASDAQ OMX Copenhagen A/S                     Dato: 9. februar 2010
Nikolaj Plads 6                               Selskabsmeddelelse nr. 1
1007 København K


Selskabsmeddelelse

Tilfredsstillende år

Bestyrelsen har på møde i dag godkendt bankens årsrapport for 2009. I et år
præget af vanskelige markedsvilkår er det tilfredsstillende, at resultatet før
skat  blev på 43 mio. kr.  mod 32 mio. kr.  i 2008. I resultatet indgår
udgifter til Bankpakke I på 47 mio. kr. mod 13 mio. kr. i 2008. 

Det positive resultat skyldes dels resultatet før kursreguleringer og
nedskrivninger på 132 mio. kr. dels en kursgevinst på værdipapirer m.v. på 49
mio. kr. Disse resultater betyder, at 2009 ender fornuftigt selv med
nedskrivninger på udlån m.v. på 139 mio. kr. I nedskrivningerne indgår 19 mio.
kr. vedr. Bankpakke I. 

Nørresundby Bank er fortsat en sund bank i en god udvikling med et robust og
stærkt kapitalgrundlag, hvilket bl.a. kan illustreres ved: 

- Stigning i netto rente- og gebyrindtægter på 8 %.
- Indlån excl. pulje stiger med 379 mio. kr. - udlån falder med 1,2 mia. kr. 
- Godt forhold mellem indlån på 6,2 mia. kr. og udlån på 5,9 mia. kr. 
- Nødvendig solvens opgjort under lovens minimumkrav og indberettet med 8 %.
- Solvensprocent på 15,2 - svarende til en dækning på 190 %.
- Kernekapitalprocent på 14,6 - uden deltagelse i Bankpakke II.
- Likviditetsoverdækning på 269 %.
- 5.200 nye kunder.
- Beskeden omkostningsstigning på 1,4 %, når der ses bort fra nedskrivningen på
den nye bankbygning i Vestbjerg. 

Forventningerne til 2010 er påvirket af de aktuelle konjunkturforhold.
Driftsresultatet før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån m.v. forventes
at blive i niveau 110 - 130 mio. kr. 

For uddybende kommentarer henvises til vedlagte årsregnskabsmeddelelse eller
til bankdirektør Andreas Rasmussen eller bankdirektør Finn Øst Andersson på
telefon 98 70 33 33. 

Venlig hilsen

Mads Hvolby                 Andreas Rasmussen
Formand for bestyrelsen     Bankdirektør

Attachments

2010.02.09_arsregnskabsmeddelelse.pdf