Årsregnskabsmeddelelse for 2009


Bestyrelsen i Aarhus Lokalbank Aktieselskab har i dag behandlet og godkendt
årsregnskabsmeddelelsen for 2009. 

Resumé:
•Årets resultat før skat udviser et overskud på 1,8 mio. kr. mod et underskud
på 3,5 mio. kr. i 2008. Årets resultat er negativt påvirket af
statsgarantiordningen samt betaling til nødlidende pengeinstitutter med i alt
30,2 mio. kr. 
•Stigning i basisindtjeningen på 13,1 %, svarende til 6,9 mio. kr.
•Netto rente- og gebyrindtægterne stiger med 10,6 mio. kr., svarende til 7,4 %.
•Omkostningerne falder med 4,7 mio. kr., svarende til 4,9 %
•Kursreguleringer er positive med 6,6 mio. kr.
•Bankens udlån og garantier udviser et fald på 669 mio. kr., svarende til -11,2
%. 
•Bankens indlån er steget med 392 mio. kr., svarende til 19,8 %.
•Nedskrivninger på udlån m.v. udgør 29,5 mio. kr.
•Solvensprocenten er opgjort til 20,4 % mod lovens krav på 8 %. Individuelt
solvensbehov er opgjort til 11,8 %. Betydelig solvensmæssig overdækning på 73,5
%. 
•Bankens ansvarlige kapital er øget med 209 mio.kr. (27,5 %) til i alt 970 mio.
kr., svarende til 21 % af de vægtede poster. 
•Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet er opgjort til 123,8 %,
svarende til en likviditetsmæssig overdækning på 692 mio. kr. 
•For 2010 forventes en fortsat positiv udvikling i bankens basisindtjening -
med stigende rente- og gebyrindtægter og svagt stigende omkostninger. Moderate
positive kursreguleringer på bankens værdipapirer og valutabeholdning.
Nedskrivninger på udlån budgetteres på et højere niveau i 2010 i forhold til
2009. Det samlede forretningsomfang forventes realiseret på et højere niveau
med svagt faldende udlån, stigende garantier og indlån. Sammenfattende
forventes et resultat før skat på niveau med 2009 - med fortsat betydelig
usikkerhed som følge af de vanskelige markedsforhold for en række af bankens
kunder. 

Der udbetales ikke udbytte for regnskabsåret 2009 i overensstemmelse med
principperne i statsgarantiordningen. 

Eventuelle spørgsmål til årsregnskabsmeddelelsen bedes rettet til:
Bankdirektør Per Hermansen - tlf. 87 61 46 05.

Attachments

meddelelse nr. 01-2010.pdf