TRE-FOR køber 42,5 % af KIF Håndbold Invest A/S


First North meddelelse nr. 4 - 3. maj 2010

TRE-FOR køber 42,5 % af KIF Håndbold Invest A/S

I fortsættelse af fondsbørsmeddelelse af 26/2-2010 kan oplyses at KIF Håndbold,
der er håndboldafdelingen i KIF foreningerne i denne uge tilfører KIF Håndbold
Elite A/S en gave i størrelsesordenen 22 millioner kroner i form af aktier i
KIF Holding A/S. Gaven vil styrke selskabets egenkapital. KIF Håndbold Elite
A/S placerer disse 22 millioner, svarende til 40 % af KIF Holding A/S sammen
med selskabets egen andel, som er 20 % svarende til 11 millioner i KIF Håndbold
Invest A/S. 

KIF Håndbold Elite A/S har - i forlængelse af det anførte i seneste
fondsbørsmeddelelse- indgået aftale om at sælge ca. 42,5 % af aktierne i KIF
Håndbold Invest A/S til det lokale energiselskab TRE-FOR. Selskabet KIF
Håndbold Invest A/S har til dato været 100 % ejet af KIF Håndbold Elite A/S og
vil efter gave overdragelsen via KIF Holding A/S eje 60 % af bygningsmassen på
Ambolten. Aktiesalget indbringer KIF Håndbold Elite A/S 14 millioner og
tilfører således likviditet. 

I samarbejdsaftalen har TRE-FOR tillige erhvervet sig bl.a. navneretten til
Koldinghallerne, så TRE-FOR i de næste 5 år kan navngive denne. 

Aftalen skal ligeledes ses som en styrkelse af de kræfter, der skal bringe
byggeprocessen til ende. En byggeproces der blandt andet indeholder opførelsen
af en ståtribune på hallens sydlige side, en tribune der også skal kunne bruges
til scene, så større musikevents også kan føres til huset. Og vigtigst af alt
et byggeri der gør at den 3-sidede hal bliver til en 4-sidet arena. 

For yderligere information om KIF Håndbold Elite A/S kontakt:

Direktør
Jens Boesen
Tlf. 75 52 08 80

KIF Håndbold Elite A/S		Certified Adviser:
Ambolten 2-6			Sydbank A/S
6000 Kolding 			Peberlyk 4
				6200 Aabenraa
Hjemmeside: www.kif.dk		Tel. 74 37 37 37

KIF Håndbold Elite A/S er et selskab hvis formål er, at drive elitehåndbold.
Dameligaen (DHL) under navnet KIF Vejen, herreligaen (HHL) under navnet KIF
Kolding og 2. division damer og herrer under navnet KIF Vamdrup med
tilhørsforhold og hjemmebane i de nævnte byer.

Attachments

fondsbrsmeddelse nr  4 - 03 05 2010.pdf