I overensstemmelse med indkaldelsen blev der i dag den 25. maj 2010 afholdt ekstraordinær general-forsamling i Bavarian Nordic A/S. · Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om følgende ændringer: o Vedtægtsændringer som følge af den ny selskabslov o Ny § 5b indeholdende bemyndigelse til bestyrelsen til udstedelse af warrants. o Ophævelse af vedtægternes § 5e. o Ophævelse af quorum krav i vedtægternes § 16. · Bestyrelsen fik bemyndigelse til indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier i perioden indtil næste ordinære generalforsamling. Asger Aamund Bestyrelsesformand Kontakt Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64 Om Bavarian Nordic Bavarian Nordic A/S er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline fokuserer på tre områder: cancer, biodefence og infektionssygdomme, og indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III: PROSTVAC(TM), en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute og IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de amerikanske myndigheder. Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA. For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com <http://www.bavarian-nordic.com/> Udsagn om fremtiden Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov. [HUG#1418382]
Bavarian Nordic A/S - Orientering om forløb af ekstraordinær generalforsamling den 25. maj 2010
| Source: Bavarian Nordic A/S