SELSKABSMEDDELELSE 26. maj 2010 Ændringer i koncernens logistikstruktur For at optimere koncernens logistikstruktur forventer ledelsen at iværksætte følgende tiltag: · Åbning af et nyt, moderne og 12.500 kvadratmeter stort lager i Brøndby, Danmark til håndtering af funktioner, der på nuværende tidspunkt håndteres af lageret på Raffinaderivej, Danmark og lageret i Venlo, Holland. Lageret forventes at åbne i oktober 2010. · Nedlukning af lageret i Venlo i slutningen af 2010. For indeværende regnskabsår forventes tiltagene at medføre 6 mio. DKK i engangsomkostninger. Dette er indeholdt i forventningerne til 2009/10 udmeldt i regnskabsmeddelelsen for 3. kvartal. Fra 1. januar 2011 forventes tiltagene at medføre effektiviseringsgevinster i størrelsesordenen 15 - 20 mio. DKK årligt. IC Companys A/S Niels Mikkelsen Adm. direktør Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til: Thomas Rohold Investor Relations Manager +45 3266 7093 [HUG#1418698]