Det offentlige udbud i European Wind Investment A/S sluttede fredag den 18. juni 2010 kl. 16.00. Der blev indleveret tegningsordrer for i alt 850.000 stk. nye aktier a nominelt DKK 100 til en kurs på 104,50 pr. aktie. Herefter udgør Selskabets aktiekapital inklusive Selskabets eksisterende aktiekapital på DKK 208,2 mio. i alt DKK 293,2 mio. Alle ønsker om tegning blev opfyldt. Selskabet har ved tegningen fået 769 nye aktionærer. Den midlertidige fondskode blev alene anvendt til tegning af de nye aktier og vil ikke blive søgt optaget til handel på First North. Kapitalforhøjelsen forventes registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 25. juni 2010, hvorefter Selskabets nye aktier vil blive handlet under fondskoden DK0060127520. Første handelsdag for de nye aktier på First North forventes at blive den 28. juni 2010. Med venlig hilsen European Wind Investment A/S Certified Adviser er Advizer. Kontakt vedrørende ovenstående kan rettes til: Bestyrelsesformand i European Wind Investment A/S: Knud Steen Larsen - 79 33 34 35 Direktør i European Wind Investment A/S: Thorkild Steen Sørensen - 76 25 01 46 eller Advizer Morten Kristensen - 70 22 50 33
Resultat af offentligt udbud
| Source: European Wind Investment