Indkaldelse til Obligationsejermøde - Allokton Properties II AB (Fondskode DK0030026752)


CorpNordic Denmark A/S som Special Servicer, indkalder hermed samtlige ejere af
obligationer udstedt af Allokton Properties II AB på nominelt DKK 185.000.000,
fondskode DK0030026752, til obligationsejermøde. 

Mødet afholdes den 17. august 2010 kl. 12.00 (registrering starter 11.30) hos
Adina Apartment Hotels Copenhagen
Amerika Plads 7, 2100 København

Agenda til mødet

1. 	Valg af dirigent

2. 	Baggrund for indkaldelse til obligationsejermøde
•	Udsteder har anmodet Special Servicer om at indkalde.

3. 	Redegørelse fra Udsteder

4. 	Forslag fra Udsteder om ændring af obligationsvilkårene
•	Obligationernes hovedstol nedskrives fra DKK 185 mio. til DKK 18,5 mio.,
•	Obligationernes løbetid forlænges til 31. marts 2021,
•	Renter for perioden efter 31. marts 2010 og til udløb frafaldes
•	Obligationernes sikkerheder frafaldes, Udsteders forpligtelser om udlodning,
begrænsede adgang til gældsoptagelse og anvendelse af likviditet ophæves, 
•	Til gengæld modtager hver obligationsejer et tilbud fra bestyrelsen om at
konvertere obligationen til præferenceaktier i Udsteder, således at
obligationsejerne samlet vil besidde ca. 58,8 % af kapitalen i Udsteder og ca.
27,6% af stemmerne efter endt rekonstruktion. 

I tilfælde af at forslaget vedtages, bortfalder punkterne 8 til 10.

Special Servicers anbefaling er at stemme for forslaget, i det
rekonstruktionsplanen giver mulighed for at få en tilbagebetaling af
obligationshovedstolen over tiden. 

5. 	Forslag fra Udsteder om, at renter tilskrevet pr. 31. marts 2009 frafaldes

6. 	Forslag fra Udsteder om, at renter tilskrevet pr. 31. marts 2010 frafaldes

7. 	Forslag fra Udsteder om, at give bestyrelsen i Udsteder adgang til at
afnotere Obligationerne 

8.	Stillingtagen til opsigelse af obligationerne 

9. 	Stillingtagen til eventuel realisation af pantet

10.	Stillingtagen til dækning af omkostninger, som eventuelt overstiger
indestående på Provenuekontoen	 
 
11.	Eventuelt


På Obligationsejermødet giver hver obligation à DKK 100.000 ret til én stemme.

For at deltage i mødet skal ejerskab af obligationerne dokumenteres ved
forevisning af depotudskrift, ikke mere end fem dage gammel, fra VP-Securities
eller kontoførende institut - udskrift fra net-bank accepteres som
dokumentation. 

Ejes obligationerne gennem et selskab, skal dokumentation for tegningsret
vedlægges. 

Vi gør opmærksom på at der for at træffe beslutning under punkterne 4 -6 kræves
at minimum 2/3 af obligationskapitalen er repræsenteret til mødet. Special
Servicer opfordrer samtlige obligationsejere at sende vedlagte fuldmagt, sammen
med dokumentation for ejerskab og eventuel tegningsret, til CorpNordic Denmark
A/S. 
 
Obligationsejere der ønsker at deltage ved mødet, bedes venligst meddele
deltagelse og fremsende ovennævnte dokumentation til CorpNordic Denmark A/S 

på e-mail: 	bondmeeting@corpnordic.com
via brev: 	CorpNordic Denmark A/S, Dampfærgevej 3, 2100 København
via fax: 	+45 3318 9001, Attn.: Henrik Hvidt-Karlsson

Tilmelding modtaget af CorpNordic Denmark A/S før kl. 15.00 den 16. august 2010
vil være registreret til mødet. 

Udover hvad der er vedlagt i denne korrespondance vil Indkaldelse til mødet,
agenda for mødet, fuldstændigt beslutningsgrundlag samt fuldmagter
(generalfuldmagt til Bank og fuldmagt til Udsteder) være tilgængelig følgende
websteder; 

•	Udsteders hjemmeside: 		
o	www.allokton.se
•	Special Servicers hjemmeside:		
o	www.corpnordic.com/SpecialServicer.htm
•	Selskabets microsite på OMX Nordic
o	http://www.nasdaqomxnordic.com/bonds/denmark/microsite/?Instrument=XCSE59372
(faneblad ”Nyheder”)		 

Med venlig hilsen
CorpNordic Denmark A/S