for 1. halvår 2010


Pressemeddelelse                                


”Vordingborg Bank fastholder høj soliditet”                                     

”Vordingborg Bank kom ud af første halvår 2010 med et resultat på 9,2 mio. kr.  
før den samlede betaling til Bankpakke I. Efter en betaling på 2,4 mio. kr. til 
Bankpakke I, opnåede vi et meget tilfredsstillende resultat på 6,8 mio. kr. før 
skat. Vi er glade for det klare signal, som vores regnskab sender til vores     
aktionærer, kunder og omverdenen frem mod                                       
skæringsdagen den 1. oktober 2010, hvor mange har fokus på bortfaldet af        
Bankpakke I. Som en af landets mest solide børsnoterede banker har Vordingborg  
Bank et udgangspunkt, som kunderne  kan være  trygge ved. Vi er godt polstret   
til at fortsætte vores mangeårige fremgang, og støtte op om det lokale          
erhvervsliv, så beskæftigelsen i vores markedsområde igen kan vokse”, udtaler   
bankdirektør Ole Kühnel.                                                        


”Bedste kreditvurdering fra staten i stresstest”                                

”Omverdenen vil i den nærmeste fremtid have fokus på skæringsdagen den 1.       
oktober, hvor Bankpakke I bortfalder. I Vordingborg Bank har vi ingen problemer 
med at leve op til alle de såkaldte ” stresstest ” og andre kriterier for at    
være et meget solidt pengeinstitut, hvor indskydernes penge er sikre. Det fik vi
understreget i 2009, hvor vi opnåede den bedste kreditvurdering fra den danske  
stat af samtlige 43 banker og realkreditinstitutter, der tog imod Bankpakke II. 
Blandt de 43 banker og realkreditinstitutter var også flere af landets største i
sektoren. Det var derfor en nyttig og meget seriøs ” lakmusprøve”, vi var       
igennem i økonomi- og erhvervsministeriet. Resultatet er vi stolte over i dag”, 
udtaler bankdirektør Ole Kühnel.                                                


”Vordingborg Bank har fulgt statens anvisninger”                                

”I henhold til lov om finansiel stabilitet har Vordingborg Bank hjemtaget 300   
mio. kr. som en delvis afløser for statens garanti af indlån i                  
pengeinstitutterne. Det sikrer vores sektor så meget likviditet, at indskydere  
over kr. 750.000,- efter 1. oktober kan føle sig meget mere sikre på deres      
penge. Vi forventer ikke, vi får brug for pengene, men vi valgte endnu engang at
følge statens anvisninger, så der aldrig skal herske tvivl om en kundes indlån i
Vordingborg Bank,” udtaler bankdirektør Ole Kühnel.                             



Spørgsmål kan rettes til bankdirektør Ole Kühnel på tlf. 55365240 eller mobil   
20682119

Attachments

halvarsrapport 2010.pdf pressemeddelelse 1. halvar 2010.pdf