Bestyrelsen for Investeringsinstitutforeningen Nordea Invest har på sit møde den 27. august 2010 godkendt foreningens halvårsrapport. Den kan nu downloades fra www.nordeainvest.dk. Afdelingerne i Investeringsinstitutforeningen Nordea Invest gav positive afkast på mellem 3,1 og 3,5 pct. i 1. halvår 2010. Resultatet for 1. halvår 2010 blev således et samlet overskud på 70,8 mio. kr. mod et overskud på 84,3 mio. kr. for 1. halvår 2009. Efter en række pæne regnskaber og gode økonomiske nøgletal i begyndelsen af året blev fremgangen overskygget af den sydeuropæiske statsgældskrise. Det skabte usikkerhed på de finansielle markeder og pressede aktiekurserne, mens danske obligationer nød godt af, at internationale investorer flyttede deres midler til mere sikre lande i blandt andet Nordeuropa. Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede eller kommunikationschef Klaus Fridorf på telefon 33 36 06 00. Med venlig hilsen Nordea Invest Cristina Lage Administrerende direktør