Nordea Bank Finland Abp udsteder aktieindekseret obligationslån, Kinesiske Aktier 2013


Nordea Bank Finland Abp udsteder aktieindekseret obligationslån

Nordea Bank Finland Abp udsteder aktieindekseret obligationslån, Kinesiske
Aktier 2013, i danske kroner med fondskoden DK0030263025. 

Obligationen udstedes den 22. oktober 2010 og udløber senest den 27. september
2013. Indfrielseskursen på Kinesiske Aktier 2013 afhænger af udviklingen i Hang
Seng Indeks, samt Overgrænsen og de forskellige fastlåsningsniveauer. 

Af de Særlige Betingelser for obligationen fremgår det, hvorledes Nordea Bank
Danmark A/S (”Nordea”) beregner Indfrielseskursen. 

Tegningsperioden for NBF Kinesiske Aktier 2013 løber fra kl. 9.00 den 27.
september 2010 til kl. 16.00 den 15. oktober 2010. Størrelsen af den initiale
udstedelse af obligationen vil blive fastsat ved tegningsperiodens udløb, og
vil blive meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 

Overgrænsen vil blive fastsat af beregningsagenten på Prisfastsættelsesdagen
den 19. oktober 2010 og vil blive meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 

Der er ikke fastsat et endeligt maksimum for udstedelsen, men Nordea
forbeholder sig ret til at aflyse udstedelsen, hvis tegningen bliver mindre end
nominelt DKK 50.000.000. Såfremt tegningsordrerne samlet overstiger DKK
50.000.000 forbeholder Nordea sig ret til at foretage reduktion og tildele
obligationer efter Nordeas frie skøn ud fra et ønske om at opnå en
hensigtsmæssig spredning af obligationerne, således at det samlede udstedte
beløb udgør minimum DKK 50.000.000. 

Nordea forbeholder sig endvidere ret til med øjeblikkelig virkning at lukke for
tegningen såfremt de samlede tegningsordrer når DKK 50.000.000. Udstedelsen vil
blive ligeledes blive aflyst, hvis der ikke på Prisfastsættelsesdagen kan
fastsættes en Overgrænse på 4,10 pct. eller højere. 

Nordea forbeholder sig i øvrigt retten til at tilbagekalde tegningsindbydelsen.
En sådan tilbagekaldelse skal dog ske senest den 15. oktober 2010 kl. 14.00, og
vil blive meddelt NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 

De nye obligationer udstedes og registreres i VP Securities A/S den 22. oktober
2010 og vil blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S med første noteringsdag samme dag. 

Der henvises i øvrigt til de offentliggjorte Særlige Betingelser.

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Holger Lunden, Nordea Markets,
telefon 33 33 25 55

Attachments

pressemeddelelse nbf kinesiske aktier 2013 20100924.pdf final terms nbf hsi index lock-in cliquet _24-09-2010_.pdf