HMN Naturgas I/S udsteder valutaindekseret obligationslån - DK0030263108


HMN Naturgas I/S udsteder valutaindekseret obligationslån
 
HMN Naturgas I/S udsteder valutaindekseret obligationslån, HMN EURBRL 2013, med
fondskoden DK0030263108, hvor afkastet afhænger af udviklingen i brasilianske
real opgjort i forhold til euro og Deltagelsesgraden, som angiver hvilken andel
af Værdiudviklingen, som investor vil modtage på Indfrielsesdagen. 

Emissionskursen for HMN EURBRL 2013 er 105. Obligationerne udstedes den 22.
oktober 2010 og udløber den 11. marts 2013. Obligationerne udstedes i danske
kroner med en stykstørrelse på DKK 1,00. 

Tegningsperioden for HMN EURBRL 2013 løber fra den 27. september 2010 kl. 9.00
til den 15. oktober 2010 kl. 16.00. Det samlede udstedte obligationsbeløb vil
blive fastsat ved tegningsperi¬odens udløb og efterfølgende meddelt via NASDAQ
OMX Copenhagen A/S. 

Deltagelsesgraden vil blive endeligt fastsat af Beregningsagenten (Nordea Bank
Danmark A/S) den 19. oktober 2010 og efterfølgende meddelt via NASDAQ OMX
Copenhagen A/S. Såfremt det ikke er muligt at opnå en Deltagelsesgrad på mindst
250 pct., vil udstedelsen blive annulleret. 

Såfremt der afgives tegningsordrer for mere end i alt DKK 50.000.000,
forbeholder HMN Naturgas I/S (Udsteder) og Nordea Bank Danmark A/S (Arrangør)
sig retten til at foretage reduktion i tildelingen af obligationerne med
henblik på at opnå en hensigtsmæssig spredning blandt investorerne. Hvis retten
til at foretage en sådan reduktion benyttes, skal det samlede udstedte beløb
udgøre mindst DKK 50.000.000. 

Arrangøren forbeholder sig endvidere ret til med øjeblikkelig virkning at lukke
for tegningen, såfremt de samlede tegningsordrer overstiger DKK 50.000.000. 

Såfremt der afgives tegningsordrer for mindre end DKK 50.000.000, forbeholder
Udsteder og Arrangør sig retten til at annullere udstedelsen. 

De nye obligationer udstedes og registreres i VP Securities A/S den 22. oktober
2010 og er godkendt til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen
A/S med første noteringsdag samme dag. 

Der henvises i øvrigt til det offentliggjorte Informationsmateriale.
	
Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Holger Lunden, Nordea Markets,
telefon 33 33 25 55.

Attachments

pressemeddelelse hmn eurbrl 2013 - tegningsstart.pdf informationsmateriale hmn eurbrl 2013 - tegningsstart.pdf