IC Companys A/S har i dag afholdt ordinær generalforsamling, hvor følgende blev vedtaget: • Årsrapporten for regnskabsåret 2009/10 blev godkendt, og generalforsamlingen besluttede, som foreslået af bestyrelsen, at udbetale et udbytte svarende til DKK 4,25 pr. udbytteberettiget aktie. • Niels Martinsen, Henrik Heideby, Ole Wengel, Anders Colding Friis og Per Bank blev genvalgt til bestyrelsen. • Bestyrelsens vederlag for indeværende regnskabsår blev godkendt som foreslået og er således uændret i forhold til regnskabsåret 2009/10. • Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som Selskabets revisor. • Bestyrelsen blev bemyndiget til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling for Selskabet at erhverve egne aktier inden for 10% af aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på op til 10%. • Den foreslåede ”Vederlagspolitik” samt reviderede ”Retningslinjer vedrørende incitamentsaflønning for di-rektionen i IC Companys A/S” blev godkendt. • Følgende vedtægtsændringer blev godkendt af generalforsamlingen: − Vedtægtsændringer som følge af den nye selskabslov. − Øvrige ændringer, som bestyrelsen foreslog vedtaget med henblik på hensigtsmæssig udnyttelse af de muligheder, som følger af den nye selskabslov, samt ændringer foreslået som led i den almindelige op-datering af vedtægterne. − Bemyndigelse til bestyrelsen til udstedelse af warrants og til gennemførsel af de hertil hørende kontante kapitalforhøjelser. Den fulde ordlyd af de vedtagne forslag fremgår af den tidligere offentliggjorte dagsorden. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Niels Martinsen som formand og Henrik Heideby og Ole Wengel som næstformænd. Den på generalforsamlingen aflagte beretning vil blive offentliggjort på Selskabets hjemmeside. IC Companys A/S Niels Martinsen Bestyrelsesformand Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til: Thomas Rohold Head of Investor Relations and Corporate Risk +45 5336 7023