Selskabsmeddelelse - ekstraordinær generalforsamling


Meddelelse nr. 44 - 2010  
                                                                12. oktober 2010


Selskabsmeddelelse - ekstraordinær generalforsamling                            

Amagerbanken afholder ekstraordinær generalforsamling onsdag den 10. november   
2010 kl. 10.00 i Fal­­­­coner Centret foranlediget af de af Karsten Ree Holding 
ApS fremsatte for­slag, som med­delt i selskabsmeddelelse nr. 43 af 8. oktober  
2010. Indkaldelse med dagsorden og de fuldstændige forslag følger ved senere    
meddelelse.                                                                     


			                                                                             
Bankens bestyrelsesformand udtaler i anledning af Karsten Ree Holdings ApS´     
meddelelse af 8. oktober 2010:                                                  

”Karsten Ree har i en henvendelse til Amagerbankens bestyrelsesformand og       
efterfølgende i en pressemeddelelse ud­trykt manglende tillid til               
bestyrelsesformanden. I samme forbindelse har han udtrykt for­vent­ning om, at  
formanden udtræder af bestyrelsen. Jeg skal i den an­led­ning meddele, at jeg   
ikke udtræder af bestyrelsen på nuværende tids­punkt.                           
Det er der følgende årsager til:                                                
Som bestyrelsesmedlem og formand har jeg sammen med den øvrige bestyrelse       
ansvaret over­ for alle bankens mere end 65.000 aktionærer, medarbejdere og     
kunder og ikke kun over for en enkelt aktionær uan­­set, hvor mange aktier den  
pågældende be­sidder - i dette tilfælde lidt under en tredjedel af ak­­tierne i 
Amagerbanken. Det spiller i den forbindelse en ikke uvæsentlig rolle, at den    
seneste ka­­­pitaludvidelse var fuldtegnet af eksisterende og nye ak­tionærer,  
før Karsten Ree Holding ApS besluttede at tegne.                                
Samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der ikke er udpeget af  
Finansiel Sta­­­bilitet eller Karsten Ree Holding ApS har opfordret mig til at  
fortsætte som formand på nu­væ­­rende tidspunkt, idet ro om­kring banken efter  
de sidste to års turbulens er afgørende. For de samme bestyrelsesmedlemmer er   
det væsentligt, at ban­­ken sikres en bestyrelse, der va­re­ta­ger samtlige     
aktionærers in­te­res­ser og i videst mulig omfang er uafhængig af              
en­kelt­in­te­res­sen­ter”.                                                     


                               Med venlig hilsen                                

                            A M A G E R B A N K E N                             

			  




For yderligere oplysninger kontakt N.E. Nielsen via Anne Mikkelsen (Koordinator)
på telefon 32 66 64 03.                                                         
www.amagerbanken.dk

Attachments

selskabsmeddelelse nr. 44-2010.pdf