Ordinær generalforsamling 25. oktober


På Satairs ordinære generalforsamling mandag den 25. oktober 2010 blev
formandens beretning taget til efterretning, og årsrapporten for 2009/10 blev
godkendt. 

Som et led i formandens beretning orienterede N. E. Nielsen om det netop
offentliggjorte salg af Satairs OEM-aktiviteter og den fremtidige fokusering på
Satairs kerneforretning inden for Aftermarkedet. Formanden oplyste i denne
sammenhæng, at Satair som følge af frasalget af OEM-aktiviteterne ændrer sine
helårsforventninger som oplyst tidligere i dag. De finansielle forventninger
til 2010/11 for de fortsættende Aftermarket-aktiviteter er uændrede, men som
følge af frasalget af OEM-aktiviteterne ændres forventningerne til Satairs
omsætning for regnskabsåret 2010/11 fra 450-460 mio. USD til 350-360 mio. USD
for de fortsættende Aftermarket-aktiviteter. Samtidig ændres forventningerne
til EBITDA fra niveauet 40 mio. USD til niveauet 30 mio. USD og resultat før
skat fra niveauet 30 mio. USD til niveauet 22 mio. USD, idet der forventes en
forbedring af finansielle poster på anslået 2,0 mio. USD som følge af
frasalget. 

Det blev besluttet at anvende årets overskud i henhold til den godkendte
årsrapport for 2009/10, hvorfor der udbetales et udbytte på 8,00 DKK pr. aktie
a 20 DKK svarende til 29% af årets resultat. 

Bestyrelsesmedlemmerne Carsten Lykke Sørensen og Yves Liénart blev genvalgt til
bestyrelsen i overensstemmelse med bestyrelsens forslag. Der skete endvidere
nyvalg af William E. Hoover. Oplysninger om William E. Hoover kan findes på
selskabets hjemmeside www.satair.com under ”Investors”. 

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som
selskabets revisor. 

Bestyrelsen blev bemyndiget til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling
at lade selskabet erhverve egne aktier op til 10% af aktiekapitalen og til den
på Københavns Fondsbørs noterede køberkurs med tillæg eller fradrag på indtil
10%. 

Generalforsamlingen vedtog herudover en række vedtægtsændringer, således at de
er i overensstemmelse med den nye selskabslov. 

På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev N. E. Nielsen genvalgt
som bestyrelsesformand.

Attachments

fond-186 dk forlb af ordinr generalforsamling 2010.pdf