Nordea Invest har den 5. november 2010 offentliggjort en ny årsrapport for 2009 og ny halvårsrapport for 2010 for Placeringsforeningen Nordea Invest. De nye rapporter erstatter de tidligere rapporter, som efter Finanstilsynets opfattelse var behæftet med fejl. De foretagne ændringer har ingen indvirkning på foreningens økonomiske forhold. De nye års- og halvårsrapporter kan downloades fra www.nordeainvest.dk. I forbindelse med offentliggørelsen indkalder Placeringsforeningen Nordea Invest til ekstraordinær generalforsamling med det formål at godkende foreningens nye årsrapport for 2009. Den ekstraordinære generalforsamling finder sted tirsdag den 23. november 2010 kl. 10.00-10.30 i Nordea Invests lokaler, Nyropsgade 17, st., 1602 København V. Dagsorden: 1. Fremlæggelse af ny årsrapport for 2009 til godkendelse 2. Eventuelt Adgang til generalforsamlingen har ethvert medlem af foreningen, som senest 4 dage før dens afholdelse har afhentet eller fået tilsendt adgangskort mod dokumentation af medlemskab. Stemmeret på generalforsamlingen kan kun udøves for de investeringsforeningsandele, som mindst 14 dage forud for generalforsamlingen er noteret på navn i foreningens bøger. Tilmelding til generalforsamlingen sker hos Administration Officer Katrine Bang på telefon 33 36 08 98 eller via mail: info@nordeainvest.dk. Sidste frist for tilmelding er den 22. november 2010 kl. 9.00. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med de nye års- og halvårsrapporter eller den ekstraordinære generalforsamling kan rettes til foreningen på telefon 33 36 06 00. Venlig hilsen Nordea Invest Michael Petersen Vicedirektør
Offentliggørelse af nye års- og halvårsrapporter og indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
| Source: Placeringsforeningen Nordea Invest