Delårsrapport for 1.-3. kvartal 2010


Resultat før kurs- og værdireguleringer på DKK 183 mio. - en stigning på 33% i
forhold til 2009. Forventninger for hele året fastholdes 

Fortsat god vækst i indgåelse af nye lejeaftaler i 2010 - noget over tidligere
års niveauer 

Kursreguleringer som følge af renteudviklingen påvirkede nettoresultatet
negativt i 1.-3. kvartal, men positivt i 4. kvartal til dato 

• Omsætning på DKK 718 mio. mod DKK 537 mio. samme periode sidste år, svarende
til en stigning på 34%. 

• Resultat før finansielle poster (EBIT) DKK 405 mio. mod DKK 299 mio. i samme
periode sidste år, svarende til en stigning på 36%. 

• Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på DKK 183 mio. mod DKK 138
mio. for samme periode sidste år, svarende til en stigning på 33%. 

• Kurs- og værdireguleringer påvirkes af renteudviklingen. I de første tre
kvartaler indebar den lave rente et urealiseret kurstab på DKK 562 mio., der
delvist opvejes af positive urealiserede værdireguleringer af ejendomme på DKK
203 mio. Nettoresultatet blev DKK -197 mio. 

• For fjerde kvartal frem til medio november er det urealiserede kurstab
forbedret med DKK 150-170 mio. 

• I de første tre kvartaler blev der indgået nye lejeaftaler svarende til en
årlig leje på DKK 73 mio. mod DKK 34 mio. for samme periode sidste år - mere
end en fordobling i et ustabilt udlejningsmarked. 

• Soliditeten er på 29%, og de finansielle reserver udgør ca. DKK 900 mio.

• Jeudan fastholder sine tidligere offentliggjorte forventninger om et resultat
før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) i 2010 på niveauet DKK 240-265 mio. -
svarende til en stigning på op mod 45% i forhold til 2009 - på grundlag af en
omsætning på niveauet DKK 1 mia. 

Yderligere oplysninger:
Per W. Hallgren, adm. direktør, tlf. 7010 6070

Attachments

200.pdf