Incitamentsprogram


Meddelelse nr. 17 - 2010til NASDAQ OMX Copenhagen A/S                           
						   2010.11.19                                                             



Incitamentsprogram                                                              

Brødrene A & O Johansen A/S har etableret en  bonusordning  for  CEO/adm.       
direktør Niels A. Johansen og CCO/kommerciel direktør Morten Chrone.            
Etableringen er begrundet i et ønske om at knytte de pågældende personer tættere
til selskabet samt skabe et resultatafhængigt incitament for de pågældende      
personer.                                                                       
Ordningen er baseret på aktieoptioner, der giver Niels A. Johansen og           
Morten Chrone ret til at  købe aktier i selskabet. Antallet af aktieoptioner,   
der tildeles Niels A. Johansen og Morten Chrone, fastsættes på baggrund af      
bonusmål, der relaterer sig til markedsværdien af aktierne i selskabet.         
Tildelingen af aktieoptionerne sker i forbindelse med godkendelse af selskabets 
delårsrapport for tredje kvartal 2010. Aktieoptionerne modnes med 1/3 på        
årsdagen for tildelingen, med 1/3 på to-årsdagen for tildelingen og med 1/3 på  
tre-årsdagen for tildelingen og vil fra de respektive modningstidspunkter kunne 
udnyttes til at erhverve aktier indtil den 19. november 2016. Optionerne giver  
ret til at erhverve aktier til kr. 496 pr. aktie á nominelt kr.                 
100.                                                                            
Aktieoptionerne dækkes af selskabets beholdning og løbende erhvervelse af       
egne aktier. Udnyttelse af optionerne er betinget af, at den enkelte ikke inden 
udnyttelsestidspunktet har opsagt sin stilling i selskabet.                     
Niels A. Johansen                                                               
og Morten Chrone tildeles tilsammen optioner, der giver ret til at erhverve i   
alt 6.452 stk. aktier á nominelt kr. 100.                                       
                                                                                
Markedsværdien af de udstedte optioner er nu opgjort til kr. 983.395.           
Markedsværdien er beregnet ud fra Black-Scholes-modellen med anvendelse af en   
aktiekurs på kr. 491 og under forudsætning af, at de tildelte optioner udnyttes 
i 2015. Der er ved værdiansættelsen taget højde for fremtidige udbyttebetalinger
svarende til 0 % af aktiekursen.                                                


For yderligere information kontakt venligst:                                    

CEO/adm. direktør Niels A. Johansen                                             
Brødrene A & O Johansen A/S                                                     
Rørvang 3                                                                       
2620 Albertslund                                                                

Telefon: 70 28 00 00                                                            





                                                          Incitamentsprogram.doc

Attachments

incitamentsprogram.pdf