Chr. Hansen Holding A/S' beslutninger på den ordinære generalforsamling


SELSKABSMEDDELELSE NR.24/2010, 30. november 2010

På den ordinære generalforsamling i Chr. Hansen Holding A/S afholdt den 30.
november 2010 blev følgende beslutninger truffet: 

• Årsrapporten for 2009/10 blev godkendt og der meddeltes bestyrelsen og
direktion decharge. 
• Det besluttedes at udbetale udbytte på kr. 0,64 pr. aktie a kr. 10.
• Det besluttedes, at bestyrelsesmedlemmer honoreres med et basishonorar på kr.
300.000. Dog honoreres formanden med 3 gange basishonoraret og næstformanden
med halvanden gang basishonoraret. Ud over disse honorarer besluttedes det at
honorere komitéposter med en tredjedel af basishonoraret og formanden for
revisionsudvalget med halvdelen af basishonoraret. 
• Ole Andersen blev genvalgt som formand for bestyrelsen.
• Frédéric Stévénin, Gaëlle d'Engremont, Alice Dautry og Henrik Poulsen blev
genvalgt til bestyrelsen. Mark Wilson blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. 
• PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt
som selskabets revisor. 
• Bestyrelsen blev bemyndiget til indtil 29. november 2015 at lade selskabet
erhverve egne aktier i et omfang, så den samlede beholdning af egne aktier i
selskabet ikke overstiger 10 % af aktiekapitalen. Vederlaget for aktierne må
ikke afvige mere end 10 % fra den ved erhvervelsen noterede kurs på selskabets
aktier på Nasdaq OMX Copenhagen A/S. 
• Dirigenten, advokat Søren Meisling, bemyndigedes til at anmelde det vedtagne
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og foretage sådanne ændringer og tilføjelser
heri, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte kræve eller henstille foretaget
som betingelse for registrering eller godkendelse. 



For yderligere information kontakt venligst:

Ole Andersen, Bestyrelsesformand
Tlf: +45 4574 7109

Lars Frederiksen, Adm. direktør
Tlf: +45 4574 7474

Ulrik Søndergaard, Kommunikationskonsulent
Tlf: +45 4574 7109 


Om Chr. Hansen
Chr. Hansen er en global bioscience-virksomhed, som udvikler naturlige
ingredienser til fødevare- og kosttilskudsbranchen, den farmaceutiske industri
og landbrugssektoren. Vores produkter omfatter kulturer, enzymer, probiotika og
naturlige farver, og alle løsninger er baseret på stærke forsknings- og
udviklingskompetencer kombineret med betydelige investeringer i teknologi.
Omsætningen i regnskabsåret 2009/10 var EUR 576 mio. Virksomheden er
markedsførende inden for alle sine divisioner - Cultures & Enzymes, Health &
Nutrition og Colors & Blends - og har mere end 2.300 engagerede medarbejdere i
mere end 30 lande. Chr. Hansen blev grundlagt i 1874 og er i dag børsnoteret på
NASDAQ OMX Copenhagen. Yderligere oplysninger findes på www.chr-hansen.com.

Attachments

chrhansen_companyannouncement_annualgeneralmeeting_dk_301110.pdf