Nedjustering af resultatforventninger


Meddelelse nr. 08 - 2010. Indberettet den 8. december 2010.


Nedjustering af resultatforventninger

ASGAARD GROUP A/S meddeler herved, at forventningerne til resultatet for
regnskabsåret 2009/2010 nedjusteres, fra det forventede interval DKK 0-5 mio.
før skat, til DKK -10,5 mio. før skat.

De væsentligste enkeltstående årsager til det forringede resultat, er en negativ
værdiregulering af selskabets hidtidige domicilejendom, i forbindelse med, at
denne er reklassificeret fra domicilejendom til investeringsejendom, samt en
negativ værdiregulering på en investeringsejendom, i forbindelse med, at der
efter regnskabsårets afslutning, er indgået et forlig om en betydelig
lejenedsættelse, som følge af, at den hidtidige leje oversteg det lejedes værdi.


Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse:

Søren Stensdal, Adm. direktør

ss@asgaardgroup.com eller (+45) 3311 0024



[HUG#1470503]