IC Companys A/S - Tildeling af warrants


København 16. december 2010, 2010-12-16 18:51 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- I henhold til bemyndigelsen i vedtægternes §5B og på baggrund af resultatet for 2009/10 traf bestyrelsen på sit møde 16. december 2010 beslutning om tildeling af 98.590 stk. warrants til 35 ledere. De tildelte warrants giver adgang til at tegne i alt 98.590 stk. aktier inden for et vindue på 14 dage fra og med offentliggørelse af årsregnskaberne 2012/13, 2013/14 og 2014/15. Tegningskursen fastsættes i henhold til vedtægterne som den højeste kurs af enten lukkekursen for selskabets aktie på NASDAQ OMX Copenhagen den 7. december 2010 eller gennemsnittet af lukkekurserne de fem forudgående børsdage. Der tillægges ingen forrentning, da warrants ikke giver anledning til kapitalbinding for koncernen. Værdien af programmet opgøres ved hjælp af Black & Scholes-modellen.

Dagsværdien af warrantprogrammet estimeres til 8,9 mio. DKK og udgør som udgangspunkt 10% til 30% af den enkelte medarbejders faste gage. Dagsværdien er opgjort ved hjælp af Black & Scholes modellen under forudsætning af en fremtidig volatilitet på 46% p.a., en forventet udbytteprocent på 1,7% samt en risikofri rente på 2,7%.

Dagsværdien af programmet vil blive indregnet i resultatopgørelsen over løbetiden.

Der resterer herefter nom. 4.014.100 DKK af bestyrelsens bemyndigelse til at udstede warrants.

IC Companys A/S

Niels Mikkelsen

Adm. direktør

Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:         

Thomas Rohold

Head of Investor Relations and Corporate Risk

+45 3266 7093


Attachments

23_DK_Warrants.pdf