Indkaldelse til ordinær generalforsamling i ASGAARD GROUP A/S


 Meddelelse nr. 01 - 2011.

Indberettet til Nasdaq OMX Copenhagen via Thomson Reuters ONE den 7. januar
2011.



                     GENERALFORSAMLING I ASGAARD GROUP A/S


Bestyrelsen    for    ASGAARD   GROUP   A/S   indkalder   herved   til   ordinær
generalforsamling,  der afholdes  på selskabets  kontor Rentemestervej 14, 2400
København NV,



                     torsdag den 27. januar 2011 kl. 10:00



DAGSORDEN:



1.       Valg af dirigent.

2.       Bestyrelsens   beretning   om  selskabets  virksomhed  i  det  forløbne
regnskabsår.

3.       Fremlæggelse   og  godkendelse  af  årsrapport  for  moderselskabet  og
koncernen.

4.       Beslutning  om decharge for direktion  og bestyrelse samt beslutning om
anvendelse  af  overskud  eller  dækning  af  tab  i  henhold  til den godkendte
årsrapport.

5.       Valg af medlemmer til bestyrelsen.

6.       Valg af revisorer.

7.       Forslag fra bestyrelsen eller aktionærer

8.       Eventuelt.





Bestyrelsen  har fremsat følgende forslag til behandling under punkt 5. "Valg af
medlemmer til bestyrelsen":



A.     Allan Karlsen  ønsker at  fratræde bestyrelsen.  Som nyt  medlem foreslås
Chico Sandbeck.



Bestyrelsen  har fremsat følgende forslag til behandling under punkt 6. "Valg af
medlemmer til revisorer":



A.    Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab foreslås genvalgt.



Bestyrelsen  har fremsat følgende forslag til behandling under punkt 7. "Forslag
fra bestyrelsen eller aktionærer:":



7.1:   Ændring af vedtægternes § 1.2 om selskabets hjemsted.



Aktieselskabsloven  stillede krav  om, at  selskabets hjemsted  skulle fremgå af
vedtægterne.  Selskabsloven  stiller  ikke  samme  krav. Det foreslås at udelade
hjemsted fra vedtægterne, således at pkt. 1.2. udgår, hidtidige pkt. 1.3, bliver
herefter pkt. 1.2.



7.2:   Ændring af § 2.3 som følge af, at selskabsloven indfører betegnelsen
"ejerbog" i stedet for "aktiebog"



7.3:   Ændring af vedtægternes § 2.4, således at "Aktiebog Danmark A/S " ændres
til "Computershare A/S" som følge af navneændring, samt "Kongevejen 118, 2840
Holte" udgår og ", CVR-nr. 27088899", indsættes til slut i bestemmelsen, da det
ikke er et krav, at Computershare A/S' adresse fremgår af vedtægterne.



7.4:   § 4.6 ændres til: "Generalforsamlinger indkaldes og tilrettelægges af det
centrale ledelsesorgan. Indkaldelse sker ved offentliggørelse på selskabets
hjemmeside samt ved e-mail til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har
fremsat begæring herom, til af den selskabet noterede adresse. Aktionærerne er
forpligtet til at oplyse selskabet om skift af e-mail adresse. Indkaldelse til
generalforsamling skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt indeholde
dagsorden for generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal
behandles på generalforsamlingen, skal indkaldelsen angive forslagets
væsentligste indhold."



7.5:   Der tilføjes følgende tekst til § 4.8: "I en sammenhængende periode på 3
uger, begyndende senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse, skal
følgende oplysninger være tilgængelige for aktionærerne på selskabets
hjemmeside: (1) indkaldelsen, (2) det samlede antal aktier og stemmerettigheder
på datoen for indkaldelsen, (3) de dokumenter, der skal fremlægges på
generalforsamlingen, (4) dagsordenen og de fuldstændige forslag, samt (5) de
formularer, der kan anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved
stemmeafgivelse pr. brev."



7.6:   § 6.2 ændres til: "Aktionærer har ret til at møde på generalforsamlinger
ved fuldmægtig, som skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Denne kan ikke
gives for længere tid end ét år. Aktionær og fuldmægtige kan møde sammen med en
rådgiver.



7.7:   Der tilføjes følgende tekst til § 6.12: "Protokollen skal gøres
tilgængelig for aktionærerne på selskabets hjemmeside senest to uger efter
generalforsamlingens afholdelse."







Dagsordenen, de fuldstændige forslag og årsrapporten fremlægges til eftersyn for
aktionærerne  på selskabets  kontor den  13.01.11. Indkaldelsen til den ordinære
generalforsamling  indsendes til  NASDAQ OMX  Nordic Exchange  Copenhagen, i sin
fulde ordlyd og udsendes til selskabets navnenoterede aktionærer.



                             København, januar 2011

                                  Bestyrelsen



Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse:



Søren Stensdal, Adm. direktør

ss@asgaardgroup.com eller (+45) 3311 0024


[HUG#1477976]