Efterhånden som recessionens trængsler er i aftagende, ser CEO'er igen fortrøstningsfuldt fremad som før krisen

Udsigterne tegner sig forskelligt for NIC-lande og industrilande


Fokus på innovation, talent og arbejdsforhold i PwC’s undersøgelse

DAVOS, Schweiz, 2011-01-26 19:06 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Ifølge PwC’s 14. udgave af den årlige Global CEO Survey ser toplederne nu igen fortrøstningsfuldt fremad i næsten samme omfang som før, bunden af krisen blev nået for to år siden. En undersøgelse foretaget blandt 1.201 CEO’er fra hele verden viser, at de anser vækst for ”meget sandsynligt” inden for det næste år. Det er en væsentlig ændring fra de 31 %, der sidste år vurderede, at vækst var ”meget sandsynligt”, og det nærmer sig de 50 %, der var resultatet i 2008, før den økonomiske krise virkelig tog fart.

Faktisk vurderede i alt 88 % af CEO’erne, at de har en vis tro på udsigterne for det kommende år, mens det kun var 81 % sidste år. På længere sigt tror 94 % på vækst i løbet af de næste 3 år, hvilket er en stigning på 2 procentpoint.

Den fornyede tiltro spredte sig over alle kontinenter, men især topledere i Indien, Østrig, Columbia, Peru, Kina, Thailand og Paraguay så meget positivt på vækstmulighederne i nærmeste fremtid. Hvis man ser regionalt på det, var CEO’er i Vesteuropa de mindst optimistiske. Tyske topledere var dog undtagelsen, idet næsten 80 % af dem gav vurderingen ”meget sandsynligt” i forhold til 20 % sidste år. Undersøgelsens resultater er blevet offentliggjort på det årlige møde i Davos for Verdensøkonomisk Forum.

CEO’er udtalte, at efter deres vurdering er Kina det vigtigste land i forhold til fremtidig vækst. Kina blev nævnt af 39 % af toplederne, fulgt af USA (21 %), Brasilien (19 %) og Indien (18 %). Dertil kommer, at Kina, USA samt Indien blev anset for at være de væsentligste fremtidige leverandører af produkter og råvarer. Deler man toplederne op efter regioner, sagde 90 % af dem, at de forventer stigende aktivitet for deres virksomhed i Asien inden for det næste år, efterfulgt af Latinamerika (84 %), Afrika (75 %), Mellemøsten (72 %) og Østeuropa (70 %), hvorimod kun en tredjedel af besvarelserne tilkendegav, at det land, de havde hjemme i, udgjorde et kraftigt vækstpotentiale.

Strategisk set vil de bedste vækstmuligheder inden for det næste år fås ved at udvikle nye produkter og serviceydelser samt øge markedsandelen på eksisterende markeder, begge dele i henhold til 29 % af CEO’erne. Derudover findes de bedste vækstmuligheder ved at trænge ind på nye markeder (17 %), fusioner og opkøb (14 %) samt nye joint ventures og alliancer (10 %).

”For at overleve recessionen har CEO’erne hidtil forskanset sig bag en bunkermentalitet, men stikker nu hovederne frem igen. De har fået øje på nye vækstmuligheder – endda på kort sigt – og er fast besluttet på at benytte sig af de forbedrede økonomiske forhold over hele verden og den øgede efterspørgsel fra kunderne”, sagde Dennis M. Nally, formand for PricewaterhouseCoopers International.

”Verdensøkonomien er efter recessionen ved at komme sig på to niveauer. NIC-lande som Kina, Indien og Brasilien oplever vækstrater, der langt overgår industrilandenes. Ændringen i den økonomiske magtbalance giver CEO’erne udfordringer, når de skal afgøre, hvordan og hvor der skal investeres i anlæg, mennesker og innovation. De virksomheder, der kan forstå og drage fordel af de vidt forskellige vækstmønstre, som industrilandene og NIC-landene har, vil stå som vindere i de kommende år”, tilføjede han.

Den positive udviklingstendens for topledernes tiltro til fremtiden afspejles i rekrutteringsovervejelserne: mere end halvdelen (51 %) af verdens CEO’er svarede, at de forventede at øge antallet af jobs inden for det næste år, hvor tallet lå på 39 % i den sidste undersøgelse. CEO’er i Centraleuropa, Stillehavsregionen og Afrika udviste særligt stor optimisme i forhold til rekruttering. Nok så væsentligt sagde kun 16 % af toplederne, at de forventede at skære arbejdsstyrken til i løbet af det kommende år, mens det sidste år var 25 %, der sagde det.

Undersøgelsens resultater afspejlede også tydeligt den effekt, som recessionen har haft på strategiarbejdet. De fleste CEO’er (84 %) sagde, at de havde ændret strategien for deres virksomhed inden for de sidste 2 år, og for omkring 1/3 drejede det sig om grundlæggende ændringer. Strategiske ændringer var primært et resultat af økonomisk usikkerhed, kundekrav og ændringer inden for deres branche i recessionens kølvand. De fleste topledere sagde, at de havde planlagt at ændre deres strategier for talenthåndtering (83 %), risikostyring (77 %), investeringer (76 %) samt organisationsopbygning (74 %).

Færre CEO’er (64 %) gav udtryk for, at de planlagde at skære ned på omkostningerne inden for det næste år over for ca. 70 % sidste år. Dertil kommer 34 %, der sagde, at de ville gennemføre fusion eller opkøb, halvdelen forventede at indgå i nye strategiske alliancer eller joint ventures, og 31 % sagde, at de ville outsource noget af forretningen. Hvad angår fusioner og opkøb var Vesteuropa, Asien og Nordamerika de mest populære steder.

Øvrige væsentlige nyheder fra den 14. udgave af PwC’s årlige Global CEO Survey

Fremtidige forretningstrusler:

Næsten 3/4 af CEO'erne angav usikker eller flygtig økonomisk vækst som en mulig trussel for deres virksomhed, mens det tal var 66 % sidste år. Og næsten 1/3 af toplederne angav, at de var ”meget bekymrede” over de økonomiske fremtidsudsigter. Der blev i mange tilfælde også angivet andre trusler, herunder hvordan regeringen reagerer på skatteunderskud (61 %) og overregulering (60 %), efterfulgt af usikre valutakurser (54 %), ustabile kapitalmarkeder (52 %) samt protektionisme (40 %). Mindre end 1/3 af besvarelserne angav inflationsrelaterede årsager.

Som eksempler på trusler for virksomhederne angav 56 % tilgængeligheden af nøglefærdigheder, efterfulgt af stigende skattetryk (55 %) og vedblivende ændringer i forbrugeradfærd (48 %). Bekymringen for at risikere at mangle arbejdskraft med de nødvendige kompetencer var særligt stor i Stillehavsregionen, Central- og Østeuropa, Mellemøsten og Afrika.

Som globale risici nævnte CEO’erne bl.a. manglende politisk stabilitet (58 %), mangel på naturlige ressourcer (34 %), klimaændringer (27 %) og naturkatastrofer (25 %).

Regeringens prioriteringer:

Ifølge næsten halvdelen af CEO’erne skulle regeringen prioritere at forbedre landets infrastruktur. Dernæst fulgte dannelse og fremme af en veluddannet arbejdsstyrke (47 %) samt sikring af stabiliteten for den finansielle sektor og adgang til kapital på vilkår, der er til at betale (begge dele 45 %). Mere end 60 % af toplederne var enige i, at lavere offentlige udgifter eller skattestigninger ville have en bremsende effekt på deres lands økonomiske vækst, og 53 % gav udtryk for, at deres virksomhed ville blive udsat for stigende skatter som følge af regeringens modreaktion over for øget offentlig gældsætning. Lidt over 1/3 af CEO’erne sagde, at deres virksomhed var i færd med at gennemføre strategiændringer som følge af lavere offentlige udgifter eller skattestigninger enten hjemme eller ude.

Udfordret på talent:

I forbindelse med den fortsatte krig på talenter udpegede CEO’erne en række væsentligere udfordringer for de næste 3 år: begrænset udbud af potentielle medarbejdere med de nødvendige kompetencer (66 %), rekruttering og integrering af yngre medarbejdere i arbejdsstyrken (54 %), tab af topfolk til konkurrenter (52 %) og tilbud om tillokkende karrieremuligheder (50 %). For at kunne imødekomme disse udfordringer pegede de på følgende hovedstrategier: tilbud om ikke-finansielle belønninger som motiverende faktor (65 %), ansættelse af flere medarbejdere til internationale poster (59 %) samt samarbejde med regering og højere uddannelsesinstitutioner og forskere med henblik på forbedring af kompetencer (54 %).

Bemærkninger til redaktionen

Undersøgelsesmetode:

I forbindelse med PwC’s 14. udgave af den årlige Global CEO Survey blev der foretaget 1.201 interviews i 69 lande i løbet af det sidste kvartal af 2010. Delt op på regioner blev 420 af interviewene foretaget i Vesteuropa, 257 i Stillehavsregionen, 148 i Nordamerika, 98 i Østeuropa og 57 i Mellemøsten og Afrika.

Hele rapporten inkl. kurver kan downloades fra www.pwc.com/ceosurvey.

PwC’s virksomheder yder branchespecifikke forsikringsydelser, skatterådgivning og øvrig rådgivning med henblik værdiforøgelse for deres klienter. Mere end 161.000 personer i 154 lande hos virksomheder fra hele PwC’s netværk deler deres overvejelser, erfaringer og løsninger med hinanden for at kunne se tingene i et nyt perspektiv og komme med praktisk råd og vejledning. Flere oplysninger kan findes på pwc.com.

”PwC” er det varemærke, som virksomheder i PricewaterhouseCoopers International Limited (PwCIL), arbejder under, og som de bruger i forbindelse levering af serviceydelser. Tilsammen udgør disse virksomheder PwC’s netværk. Den enkelte virksomhed i netværket udgør en særskilt juridisk enhed og fungerer ikke som repræsentant for PwCIL eller andre medlemsvirksomheder. PwCIL yder ikke serviceydelser til klienter. PwCIL er ikke ansvarlig for det, som et medlemsfirma gør eller undlader at gøre, og PwCIL kan heller ikke kontrollere, hvordan firmaerne foretager professionelle vurderinger, eller på anden måde forpligte dem.

PwC’s logo kan downloades herfra: http://www.globenewswire.com/newsroom/prs/?pkgid=2684

2011 PricewaterhouseCoopers. Der tages forbehold for alle rettigheder.

         KONTAKT: Mike Ascolese, PwC
         Tlf.: +1 (646) 471 8106
         E-mail: mike.ascolese@us.pwc.com
         
         Mike Davies, PwC
         Tlf.: (i Davos) +44 (0) 78 0397 4136
         E-mail: mike.davies@uk.pwc.com
         
         Der kan findes flere oplysninger på www.pwc.com/ceosurvey