Referat af ordinær generalforsamling i ASGAARD GROUP A/S


Fondsbørsmeddelelse nr. 02-2011.

Indberettet til Nasdaq OMX Copenhagen via Thomson Reuters ONE den 27. januar
2011


REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I ASGAARD GROUP A/S



År 2011, den 27. januar afholdtes ordinær generalforsamling i ASGAARD GROUP A/S,
CVR nr. 44 31 84 15 på selskabets kontor Rentemestervej 14, 2400 København NV,



Der forelå følgende dagsorden:



DAGSORDEN:



1.     Valg af dirigent.

2.     Bestyrelsens   beretning   om   selskabets   virksomhed  i  det  forløbne
regnskabsår.

3.     Fremlæggelse   og   godkendelse   af  årsrapport  for  moderselskabet  og
koncernen.

4.     Beslutning  om decharge  for direktion  og bestyrelse  samt beslutning om
anvendelse  af  overskud  eller  dækning  af  tab  i  henhold  til den godkendte
årsrapport.

5.     Valg af medlemmer til bestyrelsen.

6.     Valg af revisorer.

7.     Forslag fra bestyrelsen eller aktionærer

8.     Eventuelt.





Bestyrelsen  havde fremsat følgende forslag  til behandling under punkt 5. "Valg
af medlemmer til bestyrelsen":



A.   Allan Karlsen ønsker at fratræde bestyrelsen. Som nyt medlem foreslås Chico
Sandbeck.



Bestyrelsen  havde fremsat følgende forslag  til behandling under punkt 6. "Valg
af medlemmer til revisorer":



A.   Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab foreslås genvalgt.



Bestyrelsen  havde  fremsat  følgende  forslag  til  behandling  under punkt 7.
"Forslag fra bestyrelsen eller aktionærer:":







7.1:  Ændring af vedtægternes § 1.2 om selskabets hjemsted.



Aktieselskabsloven  stillede krav  om, at  selskabets hjemsted  skulle fremgå af
vedtægterne.  Selskabsloven  stiller  ikke  samme  krav. Det foreslås at udelade
hjemsted fra vedtægterne, således at pkt. 1.2. udgår, hidtidige pkt. 1.3, bliver
herefter pkt. 1.2.



7.2:  Ændring af § 2.3 som følge af, at selskabsloven indfører betegnelsen
"ejerbog" i stedet for "aktiebog"



7.3:  Ændring af vedtægternes § 2.4, således at "Aktiebog Danmark A/S " ændres
til "Computershare A/S" som følge af navneændring, samt "Kongevejen 118, 2840
Holte" udgår og ", CVR-nr. 27088899", indsættes til slut i bestemmelsen, da det
ikke er et krav, at Computershare A/S' adresse fremgår af vedtægterne.



7.4:  § 4.6 ændres til: "Generalforsamlinger indkaldes og tilrettelægges af det
centrale ledelsesorgan. Indkaldelse sker ved offentliggørelse på selskabets
hjemmeside samt ved e-mail til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har
fremsat begæring herom, til af den selskabet noterede adresse. Aktionærerne er
forpligtet til at oplyse selskabet om skift af e-mail adresse. Indkaldelse til
generalforsamling skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt indeholde
dagsorden for generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal
behandles på generalforsamlingen, skal indkaldelsen angive forslagets
væsentligste indhold."



7.5:  Der tilføjes følgende tekst til § 4.8: "I en sammenhængende periode på 3
uger, begyndende senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse, skal
følgende oplysninger være tilgængelige for aktionærerne på selskabets
hjemmeside: (1) indkaldelsen, (2) det samlede antal aktier og stemmerettigheder
på datoen for indkaldelsen, (3) de dokumenter, der skal fremlægges på
generalforsamlingen, (4) dagsordenen og de fuldstændige forslag, samt (5) de
formularer, der kan anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved
stemmeafgivelse pr. brev."



7.6:  § 6.2 ændres til: "Aktionærer har ret til at møde på generalforsamlinger
ved fuldmægtig, som skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Denne kan ikke
gives for længere tid end ét år. Aktionær og fuldmægtige kan møde sammen med en
rådgiver.



7.7:  Der tilføjes følgende tekst til § 6.12: "Protokollen skal gøres
tilgængelig for aktionærerne på selskabets hjemmeside senest to uger efter
generalforsamlingens afholdelse."





Ad 1

Til  dirigent valgtes enstemmigt  advokat Michael Vinther,  der konstaterede, at
generalfor­samlingen  var indkaldt og varslet  i overensstemmelse med selskabets
vedtægter, samt at generalforsamlingen således var lovlig og beslutningsdygtig i
enhver henseende.



Ad 2

På bestyrelsens vegne aflagde adm. direktør Søren Stensdal beretning og henviste
i  øvrigt til  besty­relsens redegørelse  i regnskabet.  Generalforsamlingen tog
beretningen til efterretning.









Ad 3

Adm. direktør Søren Stensdal gennemgik i hovedtræk årsrapporten for perioden 1.
oktober 2009 - 30. september 2010, indeholdende resultatopgørelse og balance pr.
sidstnævnte  dato  for  moderselskabet  og  koncernen,  samt revisionspåtegning.
Årsrapporten godkendtes enstemmigt.



Dirigenten  gennemgik  konklusionen  på  revisionen  jf. revisionspåtegningen og
kunne konkludere at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger.

Ad 4

Bestyrelsen  havde indstillet at der ikke udbetales udbytte, hvorfor overskuddet
overføres til næste år. Forslaget godkendtes enstemmigt.



Der meddeltes enstemmigt decharge for direktion og bestyrelse.



Ad 5

Bestyrelsens  forslag om at vælge Chico  Sandbeck som nyt bestyrelsesmedlem blev
enstemmigt vedtaget.



Ad 6

Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab genvalgtes enstemmigt.



Ad 7

Forslag til sanering af selskabets vedtægter:



Michael  Vinther gennemgik de stillede forslag  og begrundede disse, herunder at
hovedparten af punkterne skyldes regler i den nye selskabslov.



Forslag til vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget, som fremlagt.



Ingen ønskede ordet under evt. og dirigenten hævede herefter generalforsamlingen



Således passeret.



Som dirigent:



Michael Vinther







Efter  generalforsamlingen  konstituerede  bestyrelsen  sig  med advokat Michael
Vinther som formand.







Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:



Søren Stensdal

ss@asgaardgroup.com eller (+45) 33 110 024




[HUG#1482996]