FastPassCorp tildeles international hæderspris

FastPassCorp A/S vinder som den første danske virksomhed den internationale SaaS-hæderspris, Best of SaaS Showplace Award. THINKstrategies Inc. med SaaS-ekspert Jeff Kaplan i spidsen uddeler prisen til FastPassCorp A/S for den selvbetjente passwordløsning FastPass, der reducerer it-supportomkostninger markant.


FastPassCorp A/S er global udbyder af en selvbetjeningsløsning, FastPass Password Manager, til nulstilling af passwords – typisk når brugeren har glemt sit kodeord. Med få klik kan en bruger selv og på sikker vis få et nyt kodeord og dermed få adgang til sine systemer uden at skulle i kontakt med it-afdelingen. FastPass kan synkronisere kodeordet med andre systemer, så brugeren kun behøver at huske ét kodeord.

 

Løsningen reducerer markant antallet af opkald til virksomheders Help Desk eller it-supportafdeling og giver forretningsfordele, der kan ses på bundlinjen. Blandt andet har sikkerhedsfirmaet G4S med FastPass Password Manager reduceret sine supportkald fra over 1.200 i 2009 til 500 i 2010.

 

Effektiviserer it-supporten

”Vi er stolte over at være den første danske virksomhed, der modtager denne anerkendelse fra en af SaaS-verdenens mest anerkendte eksperter, Jeff Kaplan og hans rådgivningsvirksomhed THINKstrategies Inc. IT-afdelinger fokuserer i høj grad på at reducere omkostninger til support ved at implementere flere selvbetjeningsløsninger, og her spiller FastPass allerede en stor rolle med 300.000 brugere på verdensplan,” siger Finn Jensen, adm. direktør, FastPassCorp A/S.

 

THINKstrategies hædrer løbende SaaS-virksomheder, som præsterer at udvikle solide SaaS-løsninger med håndgribelige forretningsfordele for målgruppen. 

 

”FastPassCorp A/S har udviklet en løsning, der er med til at begrænse et stadig stigende problem, nemlig høje omkostninger i it-supportafdelinger som følge af, at vi alle anvender mere it i det daglige arbejde. FastPass både effektiviserer og reducerer omkostningerne, og det er helt essentielt for tildelingen af Best of SaaS Showplace Award,” siger Jeff Kaplan, stifter af THINKstrategies Inc. og SaaS Showplace.

 

Velfortjent international anerkendelse

Ifølge Danmarks førende SaaS-rådgiver, Anders Trolle-Schultz, er hædren velfortjent:

 

"FastPassCorp’s succes skyldes i høj grad, at man har været i stand til at udvikle en løsning, der imødekommer kundernes konkrete behov, og at man har været fleksibel i forhold til salgsmodeller, leveringsmodeller og salg via partnere. Det er flot, at en dansk ISV’er nu får denne anerkendelse i USA, og prisen cementerer, at Cloud Computing og SaaS er vækstvejen frem for selv mindre softwarefirmaer,” siger Anders Trolle-Schultz, adm. direktør i SaaS-it Consult.

 

Vedhæftet: Den officielle pressemeddelelse fra THINKstrategies


Attachments

110208 FN3 prm SaaS award.pdf FastPass_BoSS_Award_Release v01_27_11.1.pdf