Stærkt kvartal og opjustering af helårsforventningen


 

Omsætning og resultat i 2. kvartal blev bedre end forventet. Omsætningen for 2. kvartal blev på 96,4 mio. USD svarende til en vækst på 27%, hvoraf 18% er organisk. Resultat før skat af fortsættende aktiviteter blev 5,9 mio. USD svarende til en vækst på 48%, og den frie pengestrøm blev 161,5 mio. USD, hvoraf 157,0 mio. USD kan henføres til salget af OEM-divisionen mod negativ med 3,1 mio. USD i samme kvartal sidste år.

 

Satairs CEO John Stær udtaler: ”Satair har haft et rigtig godt kvartal og første halvår. Flyindustrien er inde i en positiv udvikling med solide stigninger i såvel passagertrafik som i fragtmængderne, og vi oplever en positiv salgsudvikling fra vores nye produktlinjer. Vi har forøget vores kundefokus og reorganiseret vores salgsstyrke, og dette giver sig nu udslag i tættere kunderelationer og mersalg. Vi har igangsat initiativer til at optimere processer i vores supply chain og ser klare forbedringer. Efter frasalget af OEM-divisionen kan vi nu fokuserer på Aftermarkedet. Den igangsatte strategiproces forløber som planlagt, og med 60 mio. USD stående i banken og forventninger om fortsat vækst, står Satair godt rustet til fremtiden”, afslutter John Stær.

Kort om 2. kvartal 2010/11

  • Omsætning: 96,4 mio. USD (27%, heraf organisk 18%)
  • Bruttoavanceprocent: 20,2 (20,5)
  • Omkostningsprocent: 11,8 (13,5)
  • EBITDA: 8,6 mio. USD (6,2 mio. USD) og margin: 9,0% (8,2%)
    • EBIT: 7,3 mio. USD (5,0 mio. USD) og margin 7,6% (6,6%)
    • Resultat før skat (fortsættende aktiviteter): 5,9 mio. USD (4,0 mio. USD)
    • Resultat medregnet ophørende aktiviteter: 69,7 mio. USD
  • Fri pengestrøm før køb/salg af virksomheder: 4,5 mio. USD (-3,1 mio. USD)

 

Kort om 1. halvår 2010/11

  • Omsætning: 185,3 mio. USD (30%, heraf organisk 19%)            
  • Bruttoavanceprocent: 20,6 (20,5)
  • Omkostningsprocent: 11,6 (13,9)
  • EBITDA: 17,6 mio. USD (11,1 mio. USD) og margin: 9,5% (7,8%)
    • EBIT: 15,0 mio. USD (8,6 mio. USD) og margin 8,1% (6,0%)
    • Resultat før skat (fortsættende aktiviteter): 12,3 mio. USD (6,3 mio. USD)
    • Resultat medregnet ophørende aktiviteter: 75,7 mio. USD
  • Fri pengestrøm før køb/salg af virksomheder: 7,4 mio. USD (-13,9 mio. USD)

 

Webcast: Onsdag den 9. februar 2011 kl. 13.30. Konferencen vil kunne følges via link på
Satairs website www.satair.com og vil efterfølgende kunne findes på Satairs website.

 

Yderligere oplysninger:

CEO John Stær, jst@satair.com, +45 4015 9286

CFO Michael Højgaard, mih@satair.com, +45 4030 4349

 


Attachments

Fond193 Q2 DK 201011.pdf