Ordinær generalforsamling mandag den 21. marts 2011 kl. 16.30 på administrationshovedkontoret Markedspladsen 15, 5600 Faaborg


Faaborg, Danmark, 2011-02-23 16:09 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Dagsorden er i overensstemmelse med vedtægternes § 9:                                                   

    1. Bestyrelsens beretning om sparekasseaktieselskabets virksomhed i det forløbne år.

    2. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.

    3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

    4. Valg af medlemmer til repræsentantskabet.

        Der skal vælges i alt 7 repræsentantskabsmedlemmer.

        Bestyrelsen indstiller genvalg af følgende 6 medlemmer:

Jørn Bach-Hansen, Faaborg

 Frank Dibbern, Faaborg

 Claus Eskildsen, Faaborg

 Helge Rosendahl Hansen, Faaborg

 Hugo Skov Jakobsen, Haastrup

 Steffen B. Jørgensen, Faaborg.

 I stedet for Christian Ermose, Korinth, der afgår grundet den vedtægtsbestemte aldersgrænse, foreslås valg af statsaut. revisor, økonomidirektør Niels Erik Jørgensen, Korinth.

Stemmeberettigede aktionærer kan indsende forslag til kandidater. Sådanne forslag må være bestyrelsen i hænde senest mandag den 14. marts 2011.


    5. Valg af én eller to statsautoriserede revisorer.     

    6. Forslag fra bestyrelse og repræsentantskab:

a) I bilag 1 til vedtægterne optages binavnet Bank Fyn A/S (Sparekassen Faaborg A/S).

b) Vedtagelse af en lønpolitik for selskabet. Det stillede forslag indeholder ikke incitaments-

     programmer eller variable løndele overhovedet.

c) Det er et lovkrav, at pengeinstitutterne på førstkommende generalforsamling efter den

1. oktober 2010 tager stilling til, om de vil tilkendegive en holdning til Finansiel Stabilitets

afviklingsordning for nødlidende pengeinstitutter eller ej (tilslutning til ordningen eller ej).

Det indstilles, at Sparekassen Faaborg ikke på nuværende tidspunkt tilkendegiver en holdning.   

   7. Eventuelt.                                                                                                  

Vedtagelseskrav

Til vedtagelse af dagsordenens punkt 6 a) kræves tiltræden af mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jf. vedtægternes § 12.

 Aktiekapitalens størrelse og stemmeret

Sparekassens aktiekapital udgør 112 mio. kr. fordelt på aktier á 100 kr. 

I henhold til vedtægterne kan aktionærernes stemmeret udøves med 1 stemme for hver 100 kr. noteret aktiekapital, idet ingen aktionær dog kan afgive mere end 400 stemmer.  

Stemmeret tilkommer aktionærer, som har ladet deres aktier notere i ejerbogen senest en uge før generalforsamlingens afholdelse (registreringsdatoen), og som senest 3 dage før generalforsamlingen har anmodet om adgangskort. Registreringsdatoen er mandag den 14. marts 2011. Stemmeretten afgøres på baggrund af de aktier, den enkelte aktionær besidder som opgjort i ejerbogen pr. registreringsdatoen den 14. marts 2011, samt meddelelser om ejerforhold, som Sparekassen senest på samme tidspunkt har mod­taget med henblik på indførsel i ejerbogen.

Adgang, fuldmagt og brevstemmer

En aktionærs ret til at deltage i generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen den 14. marts 2011. En aktionær, eller dennes fuldmægtig, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal senest 3 dage før generalforsamlingen have anmodet om adgangskort. 

Adgangskort kan bestilles via den medsendte bestillingsformular, telefonisk på telefon 6361 1803 eller 6361 1804, eller elektronisk på Sparekassens hjemmeside www.sparekassenfaaborg.dk. Bestilling af adgangskort skal være Sparekassen i hænde senest den 17. marts 2011. 

Aktionærer, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, vil kunne afgive fuldmagt til Sparekassens bestyrelse eller tredjemand. Fuldmagten kan afgives via den medsendte fuldmagtsblanket, der skal være Sparekassen i hænde senest den 17. marts 2011. 

Aktionærer har endvidere mulighed for at afgive brevstemme inden generalforsamlingens afholdelse. En aktionær, som ønsker at brevstemme, bedes udfylde og returnere den medsendte stemmeseddel i underskrevet og dateret stand til Sparekassen, så den er Sparekassen i hænde senest den 21. marts 2011, kl. 12.00. 

Spørgsmål

Aktionærer kan inden generalforsamlingen skriftligt stille spørgsmål til dagsordenen, dokumenterne til brug for generalforsamlingen eller Sparekassens stilling i øvrigt. Spørgsmål kan fremsendes pr. post til Sparekassen Faaborg A/S, Markedspladsen 15, 5600 Faaborg, att. direktionssekretariatet eller pr. mail til gkr@sparekassenfaaborg.dk. Fremsendte spørgsmål vil blive besvaret skriftligt eller mundtligt på generalforsamlingen. 

Dagsorden og dokumenter

Dagsordenen for generalforsamlingen med tilhørende dokumenter er i deres fuldstændige ordlyd tilgængelige på Sparekassens hjemmeside www.sparekassenfaaborg.dk samt på Sparekassens hovedkontor Markedspladsen 15, 5600 Faaborg. 

Faaborg, den 25. februar 2011

Sparekassen Faaborg A/S

Bestyrelsen 

         Direktør Claus Sejling, tlf.nr. 6361 1814


Attachments

FM201106dan.pdf