Referat af generalforsamling


 

OMX Nordic Exchange Copenhagen

Nikolaj Plads 6

1007 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 05/11

 

                                                                                                   16. marts 2011

                                                                                                   Anders H. Larsen, direkte tlf. 55 36 52 50

                                                                                                   E-mail: ahl@vorbank.dk

                                                                                         

Forløb af ordinær generalforsamling

Tirsdag den 15. marts 2011 afholdtes ordinær generalforsamling i Vordingborg Bank.

Årsberetning og årsrapport blev godkendt, og der blev givet decharge for direktion og bestyrelse. Overskuddet blev fordelt i henhold til den godkendte årsrapport.

Der var genvalg til repræsentantskabsmedlemmerne:

  • Blikkenslagermester, Palle Jensen
  • Direktør, Ditte Zuschlag
  • Skoleleder, Flemming Larsen
  • Cand. agro. Dorthe Errebo Pedersen.

mens museumschef Keld Møller Hansen blev nyvalgt til repræsentantskabet i stedet for Christian Sorgenfrey.

Revisionsfirmaet Deloitte i København blev genvalgt til bankens revisionsfirma.

Bestyrelsens forslag om bemyndigelse til at lade banken erhverve egne aktier indenfor et samlet pålydende beløb på 10 % af den samlede aktiekapital blev vedtaget. Bemyndigelsen er gældende indtil 15. marts 2016.

Bankens lønpolitik i henhold til Lov om Finansiel virksomhed blev godkendt.

Bestyrelsens forslag om, at generalforsamlingen ikke tilkendegiver sin holdning til en afviklingsform i henhold til Lov om Finansiel Stabilitet blev vedtaget.

De af bestyrelsen foreslåede ændringer til vedtægterne blev vedtaget.

Der er efterfølgende i dag onsdag den 16. marts 2011 afholdt konstituerende repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabet genvalgte bestyrelsen med Morten Lynge Andersen som formand og Knud Rasmussen som næstformand.

Med venlig hilsen

VORDINGBORG BANK

Ole Kühnel                                     

Bankdirektør                                              


Attachments

Generalforsamlingsforlb.pdf