Ordinær generalforsamling


OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 6

1067 København K                      

 

Dato: 16. marts 2011

Fondsbørsmeddelelse nr.: 6

Resultat af ordinær generalforsamling i Sparekassen Lolland A/S

Sparekassen Lolland A/S har afholdt ordinær generalforsamling onsdag den 16. marts 2011. Den ordinære generalforsamling blev gennemført i henhold til den offentliggjorte dagsorden.

Behandlingen af dagsordenens punkter resulterede i følgende:

Ad 1 Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

Beretningen blev taget til efterretning.

Ad 2 Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.

Årsrapporten blev godkendt.

Ad 3 Vedtagelse af fordeling af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsens forslag blev godkendt.

Ad 4 Valg af medlemmer til repræsentantskabet.

Følgende blev valgt til repræsentantskabet:

 

VALGKREDS 1 - LOLLAND KOMMUNE:

Kurt O. S. Hansen, Nakskov (genvalg)

Margit Hansen, Nakskov (genvalg)

Alfred Jensen, Maribo (genvalg)

Claus Engholm Jensen, Dannemare (genvalg)

Vagn Juszczyk, Dannemare (genvalg)

Carsten Heide Jørgensen, Nakskov (genvalg)

Hans Kristensen, Nakskov (genvalg)

Mogens Nilsson, Maribo (genvalg)

Britta Lund Skydsbjerg, Nakskov (genvalg)

Susanne Svendsen, Rødby (genvalg)

 

VALGKREDS 2 - GULDBORGSUND KOMMUNE:

Carsten Pedersen, Nykøbing F. (genvalg)

Torben Reenberg, Væggerløse (genvalg)

 

VALGKREDS 3 - ØVRIGE DANMARK OG UDLANDET:

Kim Granau Christensen, Næstved (genvalg)

Kim Kærgaard Nielsen, Næstved (genvalg)

Mogens Olsen, Stenløse (genvalg)

Lars Westerholt, Næstved (genvalg)

 

Ad 5 Valg af revisor.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt.

 

Ad 6 Bemyndigelse til opkøb af egne aktier.

Følgende punkt var på dagsordenen:

Bestyrelsen anmoder generalforsamlingen om bemyndigelse til – indtil næste ordinære generalforsamling – at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX Copenhagen A/S gældende kurs med mere end 10 %.

Bemyndigelsen blev givet.

 

Ad 7 Eventuelle forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer

 

Ad 7.1 Forslag til ændring af vedtægterne - bemyndigelse til kapitalforhøjelse.

Følgende punkt var på dagsordenen:

Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til at forhøje selskabets aktiekapital ved indsættelse af følgende bemyndigelse som nyt pkt. 3.2. i vedtægterne:

 

”Bestyrelsen er indtil den 16. marts 2016 bemyndiget til ad én eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt kr. 43.000.000. Kapitalforhøjelsen kan ske ved tegning af nye aktier. Bestyrelsen kan bestemme, at kapitalforhøjelsen skal ske ved kontant betaling eller helt eller delvist på anden måde end kontant betaling. Bestyrelsen kan bestemme, at kapitalforhøjelsen skal ske uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer ved forhøjelse af aktiekapitalen til markedskurs.”

 Nummereringen af efterfølgende bestemmelser i pkt. 3 konsekvensændres således, at pkt. 3.2 og 3.3 bliver til pkt. 3.3 og 3.4.

Det foreslås, at bestemmelserne i de nuværende pkt. 3.2 og 3.3 skal være gældende for bemyndigelsen. Det foreslås som følge heraf at ændre det nye pkt. 3.3 (nuværende pkt. 3.2), således at der tillige henvises til bemyndigelsen i det nye pkt. 3.2.

Bestyrelsens forslag blev vedtaget. De nye vedtægter er vedhæftet denne meddelelse.

 

Ad 7.2 Forslag til ændring af vedtægterne - ændring af ejerbogsfører.

Følgende punkt var på dagsordenen:

Bestyrelsen foreslår ændring af ejerbogsføreren i vedtægterne og dermed følgende affattelse af pkt. 2.3: ”Ejerbogsfører er VP Investor Services A/S, CVR-nr. 30 20 11 83”.

Bestyrelsens forslag blev vedtaget.

 

Ad 7.3. Forelæggelse af afviklingsordning i henhold til lov om finansiel stabilitet.

Følgende punkt var på dagsordenen:

Det følger af lov om finansiel stabilitet omkring den nye afviklingsordning for nødlidende pengeinstitutter, at generalforsamlingen på sit første møde efter 30. september 2010 skal spørges:

  1. om generalforsamlingen ønsker at tilkendegive en holdning til afviklingsform eller ej,
  2. og hvis ja, om afvikling i så fald ønskes at skulle ske via afviklingsordningen eller ej.

Det står formelt generalforsamlingen frit, om man ønsker at tilkendegive sin holdning til en afviklingsform.

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen ikke tilkendegiver sin holdning til en afviklingsform.

Generalforsamlingen fulgte bestyrelsens forslag og ønskede ikke at tilkendegive sin holdning til en afviklingsform.

 

Ad 7.4 Løn- og vederlagspolitik.

Følgende punkt var på dagsordenen:

Bestyrelsen foreslår godkendelse af den af bestyrelsen vedtagne løn- og vederlagspolitik. Løn- og vederlagspolitikken findes på www.sparlolland.dk.

Bestyrelsens forslag blev vedtaget.

 

Ad 8 Eventuelt.

Ingen bemærkninger.

  

Med venlig hilsen

SPAREKASSEN LOLLAND A/S

Lynge Thang Jørgensen

Administrerende direktør


Attachments

Nye vedtgter.pdf fondsbrsmeddelelse nr 6.pdf