Forløb af den ordinære generalforsamling.


Banken har afholdt ordinær generalforsamling lørdag den 19. marts 2011 med dagsorden som tidligere meddelt.

På den ordinære generalforsamling blev følgende vedtaget:

1.       Generalforsamlingen valgte advokat Carsten Henriksen til dirigent for den ordinære generalforsamling.

2.       Bestyrelsens formand godsejer Rasmus Juhl Rasmussen aflagde bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år. Generalforsamlingen tog beretningen til efterretning.

3.       Administrerende direktør Vagn Thorsager gennemgik årsrapporten, herunder forslag om anvendelse af overskud eller dækning af underskud, som efterfølgende blev godkendt.

4.       Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til i 18 måneder fra generalforsamlingens dato at erhverve indtil 10 % af bankens aktiekapital mod et vederlag, der ikke må afvige mere end 15 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede slutkøbskurs på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

5.       Generalforsamlingen genvalgte KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab til bankens revisor.

6.      Forslag fra bestyrelsen:

6a.1)      Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at forhøje bankens aktiekapital med indtil nominelt kr. 150 mio. mod konvertering af eksisterende ansvarlige lån.

6a.2)      Da banken ikke havde modtaget fuldmagter til tegning af nye kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital ved konvertering af eksisterende kapitalbeviser, blev punktet ikke sat til afstemning.

6a.3)      Generalforsamlingen godkendte, at bestyrelsen optager lån på op til nominelt kr. 75 mio. i form af hybrid kernekapital mod konvertering af ansvarlig lånekapital optaget hos Nykredit Bank A/S.

6b)         Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at forhøje bankens aktiekapital med indtil nominelt kr. 100 mio. ved kontant indbetaling, konvertering af gæld eller mod indskud af andre værdier end kontanter.

6c)         Generalforsamlingen tilkendegav, at banken vil benytte afviklingsordningen i lov om finansiel stabilitet (Bankpakke III), hvis Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kapitalkrav i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og banken ikke kan tilvejebringe den foreskrevne kapital inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist.

6d)         Generalforsamlingen godkendte bankens lønpolitik for ledelsen, mv.

6e)         Generalforsamlingen vedtog at nedlægge bankens repræsentantskab med deraf følgende vedtægtsændringer samt om ændring af vedtægterne således at valg til bestyrelsen foretages af generalforsamlingen.

6f)          Generalforsamlingen vedtog at ændre vedtægternes § 12 (quorum).

6g)         Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen eller den, bestyrelsen måtte sætte i sit sted til at anmelde de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og endvidere foretage sådanne ændringer i dokumenterne, som måtte kræves for registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

7.      Til bestyrelsen valgtes:

Carsten Andersen (formand), Flemming Johannsen (næstformand), Jørn Sørensen og Jan Rasmussen.

8.      Intet under eventuelt.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til administrerende direktør Vagn Thorsager på tlf. 87 61 46 05.


Attachments

Meddelelse nr 21-2011.pdf