Gennemførelse af kapitalforhøjelse i forbindelse med udbud af nye aktier.


 

  • Rettet emission gennemført ved konvertering af ansvarlige lån på i alt kr. 102.177.000 til 5.080.777 stk. nye aktier i banken.
  • Bankens aktiekapital er herefter nominelt kr. 162.036.550.

Baggrund

Ved selskabsmeddelelse nr. 17-2011 og 18-2011 af 10. marts 2011 offentliggjorde banken to prospekter i forbindelse med to rettede udbud af henholdsvis op til 7.458.975 stk. nye aktier á nominelt DKK 10 (”Udbuddet”) samt op til nominelt DKK 150 millioner nye kapitalbeviser á nominelt DKK 1.000 i form af hybrid kernekapital mod konvertering af op til i alt DKK 150 millioner eksisterende kapitalbeviser i form af ansvarlig lånekapital udstedt af banken og optaget til notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S under ISIN-kode DK0030102017.

Ved selskabsmeddelelse nr. 20 -2011 offentliggjorde banken resultatet af udbuddet, hvorefter der var givet fuldmagt til konvertering af ansvarlige lån på i alt kr. 102.177.000 til 5.080.777 stk. nye aktier i banken, mens der ikke var givet fuldmagter til tegning af nye kapitalbeviser.

Ved selskabsmeddelelse nr. 22 -2011 offentliggjorde banken, at bestyrelsen havde truffet beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen med nominelt DKK 50.807.770, svarende til 5.080.777 stk. nye aktier á nominelt kr. 10 med henblik på gennemførelse af det rettede udbud af aktier.

Gennemførelse af det rettede Udbud af nye aktier

Banken har nu gennemført Udbuddet, idet kapitalforhøjelsen er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og de nye aktier er udstedt igennem VP Securities A/S i en midlertidig fondskode DK0060294189. De nye aktier forventes optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S i den permanente fondskode DK0060088797 med første handelsdag torsdag den 24. marts 2011.

Aktiekapital efter udbuddet

Som følge af Udbuddets gennemførelse udgør Bankens aktiekapital herefter nominelt DKK 162.036.550 fordelt på 16.203.655 stk. aktier á nominelt kr. 10.

Reviderede vedtægter er vedhæftet denne selskabsmeddelelse og kan endvidere findes på Bankens hjemmeside, www.aarhuslokalbank.dk.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til administrerende direktør Vagn Thorsager på tlf. 87 61 46 05.


Attachments

Meddelelse nr. 23 - 2011.pdf Aarhus Lokalbank vedtgter med bilag 21-03-2011.pdf